Af skade bliver man klog. Eller noget.
Efter en nat alene i haven er det som om Lillebror ikke skal nyde noget af at ligge ude… han vælger i stedet at ligge på måtten lige foran døren, medmindre jeg også opholder mig derude.
Tænk hvis hans matte også lærte af sine fejl. Det gør hun så ikke. BUM!
Jeg besluttede ret tidligt på dagen, at der ikke lå en hel arbejdsdag og ventede.
Parkeringspladsen omkring firmaet er gabende tom og mit kundegrundlag er meget beskedent. Det betyder tid til de opgaver, vi ikke når til hverdag – men alligevel har jeg svært ved at se, hvordan jeg skal udfylde arbejdsdagene inden jeg for alvor går på sommerferie.
Om 10 arbejdsdage… men hvem tæller?
I dag blev den dog 14 inden jeg lukkede butikken.
Hjemme ventede en hund, som havde haft besøg, været ved stranden og egentlig bare gerne ville have en morfar.
Det betyder at jeg skal sidde her, med fødderne oppe, kaffe i koppen og glæde mig til at Tour de France feltet når bunden af La Pierre-Saint-Martin.
Nice.
