Opfølgning og hurra
I dag faldt brikkerne på deres rette pladser.
Poden var til samtale og kan pr. 1. juli kalde sig materialistelev hos Matas.
Skolepraktikken er opsagt og hun må nu klare sig for 25 timers assistance løn i juni, suppleret med hvad hun kan tjene på lidt rengøring i familien.
Det går nok.
Det skal gå.
Hovedsagen er, at elevpladsen er i hus og hun ved, hvad hun skal de næste par år.
Hun var glad og lettet da hun ringede.
Det samme er moar’en.
Og Matas kan være glade for, at have fået byens bedste elev 🙂
15 Comments
Helle K.
Skal hun være i lære i en bestemt Matas, eller skal hun flytte rundt i kæden? Hvis nu jeg får lyst til at se/handle med giraffen? 😉
Mette
Hun er i Vejgaard afdelingen og her er hun fast fra 1. juli – kun afbrudt af 4 skoleophold 🙂
Helle K.
Fedt! Min søn og svigerdatter er lige flyttet til Vejgaard, så der kommer jeg nok forbi.
Rikke
Hip hurra og stort tillykke til Poden 🙂
Mette
Tak Rikke – det er så dejligt, at hun er kommet i noget hun brænder for. Hun elsker kundekontakten og jeg kan mærke hvor glad hun er hver eneste dag 🙂
Anita
Det var godt! Så er der da retfærdighed til. Tillykke til jer begge.
Mette
Tak Anita – ja, det var da lige før vi var nået helt op i det røde felt i frustration over de firkantede regler. Men det lykkedes og jeg ved, at det bliver til fælles glæde.
Karin
Hip Hip Hurra. Hvor er det godt for Poden. Når det kun er 1 mdr. der skal suttes på lappen skal det nok gå.
Vejgaard får med garanti deres bedste elev nogen sinde.
Mette
Det gør det helt sikkert – har du kigget ud af vinduet og fundet hvor den ligger? 😉
Catarina
Sådan! Hvor er det fantastisk for Nanna 🙂 Ønsk hende stort tillykke og selvfølgelig også tillykke til dig 😀
Mette
Tak Catarina. Den var langt henne og hente den elevplads, men heldigvis ville de rigtig gerne ha’ hende og ville derfor strække sig langt.
Fruen i Midten
Ih, det er vel nok godt 🙂 🙂 Det der bureaukrati-fnidder-fnadder var da ikke til at holde til.
Mette
Det er helt uforståeligt, at det skal være så svært. Hendes vejleder er også glad på hendes vegne – hun kan jo også se, hvor tåbelige reglerne er, men har ikke bemyndigelse til at ændre på det eller dispensere.
Helle K.
TILLYKKE til og med din datter – hvor er det dejligt for hende 🙂
Mette
Tak Helle. Hun er så glad og lettet – og det samme er jeg.
Vi vil jo helst, at vores unger trives og lykkes med det de gerne vil.