Bonde og Bech
Inger indbød til miniblogtræf og kaffe i sommerresidensen i Sæby.
Byens mindste hus tror jeg – 64 kvm fordelt på to etager. Super hyggeligt og med fin lille gård… jeg blev helt forelsket og kunne sagtens bo der året rundt.
Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Familien Bonde er ikke helt almindelig og det blev en hyggelig eftermiddag fyldt med dejlig latter.
Vi har ikke mødt hinanden før, Inger og jeg, så det var sjovt at få sat både stemme og personlighed på kvinden bag ‘Sister Bonde‘.
Det er egentlig sådan lidt spøjst med de mennesker man møder i cyperspace. Det er mennesker, jeg føler mig forbundet med, mennesker som jeg på en eller anden måde tænker på som ‘venner’, selvom vi aldrig har mødt hinanden. Mennesker, hvis liv jeg har fulgt gennem flere år, og som jeg med tiden har fundet en form for fællesskab med, enten på bloggen, Facebook eller Instagram.
Men kan man overhovedet kalde mennesker, man aldrig har mødt, for venner? Giver det mening, at man bekymrer sig om mennesker eller glædes med dem, når man aldrig har givet hinanden et kram?
Faktum er at det gør man… både glædes og bekymres.
Og i dag fik jeg så også krammet Inger!
11 Comments
Birgitte Bonde
Hej Mette.
Ja, det mener jeg absolut, at man kan – og ja, det giver meget mening, at bekymre sig om nogen man ikke kender personligt, men kun følger i elektroniske medier. Man ved jo meget om dem man følger, når de deler glæder og sorger og så kan man ikke lade være med at have medfølelse, det har jeg i hvert fald og jeg synes, det er dejligt at være med på sidelinjen af dem, man selv vælger at være med hos – dig for eksempel 🙂
Kh, Birgitte
Mette
Det er også sjovt at møde folk ude i det virkelig liv man har fulgt gennem længere tid og jeg har kun haft positive oplevelser ud af det. Vi er omgående på bølgelængde netop fordi de føles bekendte 🙂
Birgitte Bonde
Enig! Og hvis jeg møder dig ude i det virkelige liv, Mette, så skal jeg nok give mig til kende 🙂
Rigtig god og dejlig weekend 🙂
Kh, Birgitte
Inger Bonde
Ditto og lige over Mette 🙂
Vi er nok en af de underligste familier i Danmark, men vi har det, åh, åh, så dejligt, og du faldt lige ned i et hav af mostre osv. osv.
En af mostrene spurgte om, hvilken parfume jeg havde på. Svaret var: en skøn MetteBech duft, dyr men dejlig 🙂
Knus, klem, kram og hyg dig gemmen livet til vi ses igen.
Sender en hilsen fra manden min også.
Mette
Alle tyrkfejl er nu rettet 😉
Helle K.
Selvfølgelig kan man det 🙂 – selv om jeg ikke er en som mødes med alle jeg kender fra cyberspace, men enkelte vil jeg gerne møde.
Mette
Jeg har mødt flere efterhånden – både planlagt og uplanlagt – og det har været rigtig hyggeligt hver eneste gang 🙂
Catarina
Du har helt ret, jeg ser også de online venner/blog venner som rigtige venner, og jeg bekymre mig også om den, præcis som du. 😀
Hvor er det et par dejlige billeder af Inger og dig – de får virkelig smilet frem og jeg kan med let fornemme den boblende latter. 🙂
Mette
Man kan jo ikke lade være… og det er jo i virkeligheden rigtig rart at man på den måde kan netværke men mange forskellige mennesker og fx. drikke kaffe med Inger og familie i Sæby 🙂
henriette
Egentlig er det jo lidt som dengang det at vaere pennevenner var helt almindeligt.
Mette
Det har du helt ret i – det koncept havde jeg helt glemt. Jeg har fortsat en slags ‘pennevenner’… omend korrespondancen i dag foregår på mail 🙂