Fem på en fridag
- Den defekte plæneklipper er afleveret til XL Byg til en garantireparation.
- Der hænger nyvasket sengetøj på tørresnoren i haven. Selvfølgelig.
- Jeg har luftet hund og handlet i mit gamle hood.
- Fire blomster mere er hæklet og lagt til mit alternative Irene (der mangler fortsat 84)
- Lillebror gnasker kødben i haven og jeg antager, at han ikke længere er øm i munden efter fredagens operation.
Nå ja, og så overværede jeg også en af de lokale Vodskov-sutter gå amok i Netto og efterfølgende blive smidt på porten af en dame.
Senere lykkedes det mig, at få mig fedtet ind hos en af lodserne, så Canon og jeg nu har mulighed for, at komme med på lodsbåden til sommer, når de smukke sejlbåde i Tall Ships Race skal sejles i møde og gelejdes ind i Limfjorden. Dét glæder jeg mig til.
4 Comments
Lone G
Dejlig fridag du har haft 🙂 Nu glæder vi os så til billederne her på bloggen fra Tall Ships Race 🙂
Mette
Jeg har ferie i den periode, så du kan godt regne med maritim spam 🙂
Catarina
Der er da styr på tingene og du får da nået en del. Dejligt. 😀
Ha’ en dejlig uge Mette. 🙂
Mette
Jeg prøver, at få styr på en masse. Prøver, sagde jeg!
Rigtig god uge til dig også 🙂