Megafon spørger
Jeg kan svare klart ‘nej’ og troede i min naivitet, at i hvert fald båndet mellem forældre og børn er så stærkt, at det næsten er ubrydeligt.
Men jeg talte med en for nylig, som ikke har haft kontakt med sin søn i et par år pga. nogle uoverenstemmelser i de valg sønnen har truffet. Jeg har en god ven, som i årevis ikke har set sine forældre. Når jeg hører Mads og Monopolet kan jeg forstå, at det ikke er ualmindeligt og siden Megafon nu spørger, er det tilsyneladende noget, der også er fokus på.
Det er squ da trist.
Selvfølgelig kan man komme dertil, hvor samværet med selv et nærtstående menneske, er så ødelæggende for en, at man for at overleve selv, er nødt til at slå hånden af dem – men så har vi også for længst passeret om ungen ikke gider færdiggøre sin uddannelse, har fået en tatovering i panden, mor og far ikke kan acceptere en ny partner eller far har fået en ny kæreste.
Jeg er da bestemt ikke altid enig med min forældre… langt fra faktisk og det er da heller ikke altid, at jeg billiger de valg min Pode træffer… men at det skulle kunne komme så vidt, at det medførte et direkte brud… der er altså langt. Meget langt.
At evne respekten for et medmenneske – trods uenigheder og forskelligheder – er for mig at se en af de vigtigste egenskaber man kan eje.
4 Comments
Gitte
Jeg valgte som 18 årig min far fra pga af hans alkoholisme. Jeg hverken kunne eller ville rumme han, da der ingen tillid var tilbage.
Mette
Jeg valgte en ægtemand fra pga. alkoholisme. Jeg kender alt til de løgne, svigt og mistillid der følger med.
MissMuffin
Jeg har ikke set min far i 8 år, eller måske mere. Det var mit valg.
Jeg har brudt med min mor for ca. 2 år siden og ser hende kun 2-3 gange om året, når jeg ikke kan undgå det. Dvs. hos min mormor til fødselsdage mm. Det er også mit valg.
Skuffelsen over deres manglende lyst og vilje til at være stabile forældre i både min barndom, ungdom og nu voksenliv betyder, at jeg har det nemmere uden dem end med dem. Jeg kan godt tilgive, men når det handler om deres vilje til at ændre på tingene og ikke manglende evne, så er grænsen nået for mig.
Beslutningen var svær at tage, men bagefter har jeg følt en vis lettelse, selvom sårene stadig gnaver i særlige situationer.
Mette
Det er jo så også en af de situationer, hvor forholdet har været præget af alvorlig svigt – jeg tror vi har ‘snakket’ om det tidligere – og hvor du har det bedre uden en forældre relation end med.
Jeg har en Pode, som jeg også ofte også tænker, at hun ville være bedre stillet uden kontakt til sin far… men hun er voksen nu og det er hendes valg at leve med de svigt, der følger med en alkoholiseret forældre.