På havnen i dobbelt A
Jeg har haft noget bøvl med hdmi porten min private pc og displayporten på min job pc i forhold til at koble dem sammen med fjernsynet, så jeg kan se film og Netflix ad den vej.
I går nappede jeg derfor denne lille lækkerhed med hjem… med minidisplayport. Knap 1400 gram vejer den og er nyeste model på lageret.
Hvad jeg havde glemt var, at jeg ikke kan logge på en firma pc uden at jeg først har været ‘på’ med tråd på firmaets net.
Jeg havde en date med en meget dejlig mand og hans søde datter. Der skulle tages lidt billeder til brug på invitationer til den unge dames konfirmation, så det passede fint, at kunne køre omkring kontoret ved samme lejlighed og få løst logon problemet.
Jeg var taget afsted i god tid og havde lejlighed til også, at se nærmere på Musikkens Hus. Jeg har ikke før været tæt på og altså heller ikke indenfor.
Jeg skal blankt erkende, at jeg ikke har en skid forstand på arkitektur… med det her byggeri falder ikke i min smag. Synes det er noget ‘rod’ – som om 10 arkitekter har tegnet hver deres del uden at kende de andres projekter og derefter sat dem sammen.
Men som sagt ligger det uden for mit kompetenceområde.
AAU’s slogan og logo med ‘hjernen’ synes jeg til gengæld rigtig godt om… og Havfruen i dobbelt A skrot version herunder, synes jeg er også er herlig.
Nåmen, det blev en travl lørdag og da den lille Lenovo nu leverer både lyd og billede til fjernsynet, vil jeg smække benene op og sætte mig og se en film, jeg længe har haft på programmet; “Whiplash“.
4 Comments
Gertrud
Jeg giver dig helt ret med det musikhus, at det ligner en masse dele som ikke passer sammen.
Men havfruen er herlig.
Har du set den skot – ko der står foran Thiese mejeriet? den er også sjov og stor
Mette
Jeg har Googlet mig til et kik på til koen Jenny – den er da så skøn 🙂
Christina
Den film er fantastisk! Dog er man noget stresset når man er færdig med filmen. Hvad synes du?
Mette
Skuespilspræstationerne er sublime og filmen har en nerve, der gør man sidder helt ude på kanten af stolen og først ånder ud når rulleteksterne løber over skærmen.
Handlingen derimod er ikke noget at skrive hjem om: “talentfuld ung mand, som mod alle odds kæmper sig vej frem til succes” – det er set 100 gange før.