Af hjertet tak
Jeg bliver ganske varm om hjertet, når jeg læser alle de hilsner vi har fået med på vejen i forbindelse med, at vi fredag måtte sige farvel til Arabella.
Jeg vil ikke kommentere hver enkelt, men blot sige tusind tak for hver en besked og hver en varm tanke.
Har man taget beslutningen om, at anskaffe en hund, skal man også være indstillet på at tage beslutningen om dens død. De giver os så megen glæde og kærlighed i den tid, vi har dem, at vi simpelthen ikke kan være bekendt at trække deres pinsler i langdrag. Er man ikke indstillet på at tage den triste beslutning om aflivning, skal man ikke købe hund.
Verden gik i stå for en stund, det siger sig selv… men livet går videre.
Også her.
Og heldigvis har jeg jo Lillebror. Han lader sig ikke mærke med, at den gamle ikke er her mere. Han er nu enehersker over pladsen på trappen, kan nyde et kødben i fred og har sin matte helt for sig selv.
10 Comments
Monica
Ej for pokker… Er på rejse i det store udland (Usa) og har ikke holdt mig daglig blog opdateret… Men ser jo nu vi er en ninja færre på jorden og en stjerne mere på himmelen… Øv… Men du har ret, det er en del af en hundeejers lod… At beslutte, at gennemføre, at sørge… Er der nok selv snart, desværre… Hvor bliver man dog pokkers glad for de dyr… Og de giver megen glæde så længe vi har dem… Det er jo derfor vi bliver ved.
Mette
Jeg vidste jo godt at beslutningen var nær, men havde dog håbet, at vi havde fået sommeren med.
Det kunne vi måske også ved at fylde hende med smertestillende, men jeg synes ikke det ville være værdigt for hende… og er det et godt hundeliv at blive luftet i haven og sove resten af tiden? Det synes jeg ikke og derfor traf jeg beslutning nu.
Jeg er glad for, at jeg har Lillebror. Der blev ikke tomt efter hende og det gør det lidt nemmere at komme over.
Lene
åh nej Mette… det gør mig ondt. Ja det er nogle gange nogle tunge beslutninger vi må tage… Men ja godt, at du har ham den bette.
Kæmpe krammer
Lene xx
Mette
Jeg har været der nogle gange og det samme har du. Ikke at det gør det nemmere. Som dyrlægen sagde: det her bliver aldrig rutine og det bliver man aldrig færdiguddannet i.
Lillebror får en ekstra krammer og han elsker det!
(vi har så en ledig plads hvis du skulle falde over en hjemløs 😉 )
Birgitte Bonde
Jamen Mette…jeg fik nærmest et pjosk, da jeg lige læste dit indlæg. Selvom du løbende har skrevet om ninjaens helbred, så havde jeg ikke lige set den komme. Det er trist, men du lyder meget afklaret omkring situationen og hun har haft det bedste liv, hun overhovedet kunne få. Men det gør nu ondt at miste en kær ven, det har jeg prøvet. Godt du har lillebror 🙂 God påske 🙂
Mette
Det gør ondt. Hun har være ved min side i næsten 9 år og det påvirker selvfølgelig, når man er nødt til at træffe den beslutning.
Men du har ret. Jeg var meget afklaret. Hundene fortjener, at vi træffer den beslutning inden det bliver uværdigt og det har jeg ingen problemer med.
Lillebror bliver knuselsket dobbelt-op nu og han nyder det 🙂
God påske til dig også Birgitte.
Karin Abildhauge
Dejligt billed, med en meget smuk kulisse.
Anna Marie
Godt at der er mulighed for lige at sige et par medfølende ord. Så trist med den gamle, men godt at du har lillebror. Det berører mig, fordi jeg har et grimt barndomsminde om min hund, der blev aflivet, mens jeg var i skole, og uden jeg vidste noget om det. Men enhver der læser din blog, ved jo at Arabella har levet et supergodt liv, og at det har været på tide for hende at komme herfra. God weekend!
Mette
Det er et trist minde at have. Vi har, siden Nanna var lille, involveret hende og hun var også tidligt med ved en aflivning, så hun kunne se hvor fredeligt det er.
Arabella har haft et dejligt hundeliv og det endte også godt.
Annette
Smukt morgenbillede 🙂