Turbo tempo
Tirsdag startede ved ørelægen og sluttede på Skallerevlerne.
Indimellem løb jeg stærkt.
Vi er kun to på job – og selvom Jesper og jeg nemt kunne enes om, at det selvfølgelig var eliten, der var tilbage, havde vi mere end svært ved at følge med. Dagen blev en endeløs række af brandslukninger og hovedet summede da jeg gik hjem.
Heldigvis ved jeg præcis, hvordan jeg gearer ned og efter en times tid sammen med de to franske ved stranden er arbejdsdagen og travlheden lykkelig glemt.
Ørepinen er sværere at glemme. Den har stået på siden weekendens start. Endnu en infektion og endnu en snak om operation. Jeg har udsat den i årevis og så snart jeg igen er smertefri udsætter jeg beslutningen igen. Jeg er en kylling – jeg ved det! Men al den der snak om at løsne øret og så i lokal bedøvelse tiltaler mig ikke.
Der tørnes tidligt ind – tænker, at onsdagen bliver lige så hektisk og en god nattesøvn giver unægtelig langt mere overskud til at sende et smil, selv til de besværlige kunder.
4 Comments
Catarina
Aii for filan da – sådan noget må du altså ikke renden rundt med. Nu får du den tid til operationen og så er du klar inden det bliver rigtigt forår. BUM.
Mette
Jeg ved godt, at jeg bør. Heldigvis tager ørelægen det ret afslappet og siger, det er mit valg. Det ville han vel ikke gøre hvis der var risiko for andet end mindre infektioner.
heidi
Aj Mette
er det stadig det hul på trommehinden?
Bertram fik det jo lavet for snart et par år siden. det var altså ikke så slemt. Siger jeg som ikke lå under kniven:-) han har haft så mange problemer med det lortehul i så mange år og siden det blev lukket, har der ingen problemer været
Mette
Det er stadig det hul der driller. Indimellem.