Vingeskudt julehund

Den gamle har ondt i benene.

Hun har fået Loxicom (smertestillende) og da det havde virket en times tid kunne vi gå en lille tur ved stranden.

I bånd.

Lillebror og jeg tager en længere tur senere, mens den gamle hviler bentøjet.

IMG_7094

Og når vi så lige er ved hunde og deres helbred så husk nu lige her i julen, at din hun ikke kan tåle chokolade, nødder og andesteg.

Det giftige stof i chokoladen hedder Theobromin. Der er mest i mørk chokolade. En plade (ca. 120 g) er nok til at en hund på 20 kg. kan miste livet.

Mandler og nødder, især valnødder og macadamia, er farlige for hunde. Dosis for forgiftning er, alt efter hvilken nød der er tale om, 2-60 gram pr. kg. hunden vejer.

Julemad, ande- og flæskesteg, er ikke giftig, men hvert år behandles mange hunde med voldsom diarré pga. det høje fedtindhold i julemaden – og også dette kan være livstruende især for ældre hunde.

Jeg ved godt det ikke er populært i alle kredse at sige det, men hundene aner altså ikke det er jul, så det er ikke synd, hvis de bare får deres normale mad juleaften. Tværtimod er det synd at fylde noget i deres maver, som de ikke kan tåle.

7 Comments

  • Fruen i Midten

    Hørt! Har haft en længere diskussion med min mor om, at Kamelen altså IKKE skal have noget særligt juleaften – eller nogen som helst anden dag for den sags skyld. Glædelig jul og god bedring til den gamle 🙂

    • Mette

      Vi havde engang en hvalp med til en julefrokost i svigerfamilien og selvom jeg blev ved med at sige, at den ikke skulle have mad fra bordet blev de ved med at fodre den. De skulle dæleme have haft lov at passe den i dagene efter… den stakkels lille hund havde så dårlig mave.

      Rigtig glædelig jul til dig også… og til din mor og Kamelen 🙂

  • Catarina

    De kan faktisk heller ikke tåle løg og hvidløg, da det nedbryder de røde blodlægmer og allerede efter 1 døgn kan de få det rigtig rigtigt dårligt. Og ja, du har ret, hundene ved ikke det er jul og derfor skal de heller ikke “forkæles” med masser af, for dem, dårligt mad.

    Hvor er det træls at den gamle døjer med bentøjet, men dejligt at hun kan få noget der lindre. 🙂

    • Mette

      Det vidste jeg faktisk ikke Catarina – ikke at de nogensinde har fået løg men derfor er det alligevel rart at vide. Rosiner og æggehvider skal de heller ikke have… vi holder os til hundemad så gør jeg ikke noget forkert 🙂

  • Joan

    Åhh de gamle hunde. Basse døjer også noget med benene. Han får lige nu Movilan for at se om det virker.
    (og her får han ingen julemad – han får som han plejer)
    Rigtig glædelig jul til dig, vovserne og søde Nanna.

    • Mette

      Det er skidt når de skranter men jeg tror bare (endnu engang) det er Lillebror der har torpederet hende og så gør et par dagen hvil underværker.

      Rigtig glædelig jul dig, Ove og Basse også – vi ses i det nye år 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *