Nyt favorit sted

Vi kørte efter en tur til stranden, men havnede i en hidtil ukendt hundeskov mellem Gerå og Aaså… helt derude hvor kragerne vender og der ingen mennesker er udover de få, der bor der.

IMG_6137

Hvorfor man har placeret en hundeskov her, kan undre mig – men når stranden er besøgt at flere, både hunde og mennesker, er det rart at kunne finde et sted vi kan gå i fred.

IMG_6130

Bagefter fortsatte vi lidt nordpå, gennem Aaså og kørte mod Dronninglund. Nysgerrigheden drev mig mod de meget oversvømmede områder. Vi gjorde holdt ved kirkegården ved Dronninglund Slotskirke og jeg kiggede ind til Jens.

Her så jeg første tegn på den megen regn. En del af gravene var simpelthen blevet undermineret med det resultat at gravsten og planter var sunket langt ned i jorden. Ikke spor rart, når man tænker på, hvor jeg befandt mig.

IMG_6135

Det begyndte at regne.

Igen.

Så i stedet for at fortsætte turen yderligere nordpå kørte vi hjem og mens verden drukner i regn, koger jeg æbler til gammeldags æblekage, sipper kaffe og læser.

Så langt så godt… en ret okay lørdag.

5 Comments

    • Mette

      Der er rigtig mange dejlige steder og det tænker jeg der også er på Fyn – vi er nok generelt bare ikke så gode til at udnytte det 🙂

  • MissMuffin

    Nu hvor du ikke er så ked af at køre lidt, så prøv at kør ud i Professorens Plantage imellem Lyngså og Sæby.
    Når du kører igennem Voerså skal du i udkanten af byen svinge til højre af Nordostvej og så køre et godt stykke ud igennem sommerhusområderne, så kommer det på højre side.
    Her er der skov, hede og strand i en skøn forening og jeg elsker at gå derude. DCH træner i den ene ende, men hvis du tager den første indkørsel hvor skiltet står er der som regel rimeligt øde i vinterhalvåret…

    • Mette

      Tak for tippet – jeg er fløjet over med Google, så jeg er med på hvor det er. Måske en søndagsdestination 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *