God tid på en torsdag
Overskrifter som nedenstående kan få selv den mest fartglade poloejer til at lette lidt på speederen og tjekke, at pæren virker i alle 4 lygter.
Iflg. avisen skulle der bl.a. være kontrol af personbiler ved ‘kridtsvinget’ på E45 ud for Aalborg. Jeg kører gennem kridtsvinget hver eneste dag og kunne lige se i ånden, hvilken kø sådan en kontrol kunne forårsage i myldertiden – derfor stemplede jeg ud af firmaet tidligere end jeg plejer og kørte mod nordøst.
Jeg så ikke skyggen af kontrol, så det var spild af bekymring.
Spild af tid var det derimod ikke for det betød, at jeg var i Hals så tilpas tidlig, at jeg kunne aflægge ‘de gamle’ et lille visit og stadig nå en ordentlig tur i mosen.
Jeg tror, at de to røde har spottet flasken med citrus-hunde-shampoo, jeg havde med hjem fra dyrehandleren den anden dag… i hvert fald besluttede de sig begge for at bade i søen i dag. Mon de så tror de slipper for den store-bade-dag jeg har planlagt? Det gør de nok.
10 Comments
Catarina
Hi hi, helt sikkert. 😀
Mette
Den truer fortsat… og den falder i den kommende weekend 🙂
Henriette
Igen engang er det stor fornoejelse at faa lov til at se billeder af vand/hunde/leg. Tak
Mette
Det var så lidt Henriette 🙂
Fruen i Midten
Skønne billeder. Jeg tror, jeg vil vise det første til én, som godt kunne trænge til lidt opdragelse mht nænsom omgang med påskeliljer 😉
Mette
Årh jeg har nu haft min andel af nedlagte planter også 😉
Charlotte K
Og hvem havde troet at lillebror, blev sådan en “vandhund” 🙂
Godt Miss A hjælper med at holde ham flydende.
Skønne billeder Mette
Rigtig god weekend til dig og dem.
Mette
Han overrasker mig hele tiden med nye sider.
Han springer helt frivilligt ud i søen mens Miss A kun gør det, hvis hun skal hente en bold eller en pind. Til gengæld svømmer hun glad og gerne hvor han stadig er lidt bekymret ved at slippe bunden.
Selv god weekend til dig og dine 🙂
Birgitte Bonde
Dejlige billeder – rigtig god weekend, Mette 🙂
Mette
Tak og meget i lige måde Birgitte 🙂