Mikrojustering og brystbilleder
At mikrojustere et objektiv er ikke sådan bare liiige… heller ikke selv om man har lånt sig til det rigtige værktøj. Sværest viste det sig at være at få kamera og ‘SpyderLenscal‘ til at så i helt samme højde… og i vater… da det endelig lykkedes var lyset efterhånden forsvundet hvilket gør opgaven næste umulig.
Nu har jeg pakket sammen og lader det i stedet være mit mandagsfridagsprojekt.
I december fik jeg mit hus autofokusjusteret af en professionel og er meget tilfreds med resultatet. Bortset fra når jeg sætter mit 70-300 mm glas på. Her ligger fokus ikke helt korrekt og det er det jeg forsøger at fikse selv ved hjælp af mikrojustering.
Jeg har nærstuderet en bunke af nedenstående motiver, men det kan sørme være svært at se, om fokus ligger præcis på nul.
Mon egentlig lægerne på Aalborg Sygehus har samme fokusudfordring. Det er efterhånden 3 uger siden jeg var til min første mammografi og nu gider jeg faktisk godt, at de er færdig med at glo på mine bryster og sender mig resultatet.
De behøver vel ikke trække det til sidste øjeblik!?!
Nå.
3 Comments
Vibe
7dage i nord Sjælland;)
Materialet er langt så der er ellers nok at se på,
Hilsen Vibe
Karin Abildhauge
Uha tager det så lang tid for jer i Norjylland. – Sidst jeg var afsted tog det 5 dage med svar. Så er der noget vi er hurtige til her i Midtjylland 😉
Helle K.
Ro på 😉 der gik over en måned, før jeg fik resultatet af min mammografi.