Hund og kat

Mine anstrengelser i efteråret med at lægge løg bliver belønnet nu. Små grupper af krokus blomstrer i min forhave, tulipanerne kigger frem og hyacinterne er også på vej. Det hele kunne være så fint og idyllisk, hvis ikke det var fordi jeg fortsat har byens katte til at overskide/pisse mit bed. Lige uden for mit køkkenvindue. Hvor lækkert er det ikke lige.

Jeg er så eventyrlig træt af svineriet og stanken, at jeg overvejer, at tage mere drastiske midler i brug.

IMG_0508

Ifølge loven om mark- og vejfred er katte-ejere forpligtet til at holde deres kat på egen grund. Loven skriver også, at de generede naboer er i sin ret, til at indfange dyret og, hvis i overensstemmelse med loven for skydevåben og dyreværnsloven, også nedskyde dyret.

§1 omhandler pligten til at holde sin kat inde på sin egen grund. § 3 omhandler katteejeres erstatningspligt. Kommer en kat ind på anden mands grund, skal kattens ejer erstatte den skade, katten forvolder ved at nedtræde, afbide eller fortære afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode eller sammentræde jordbunden. Samme regel gælder om skader, katten forvolder ved at angribe et andet husdyr eller på anden voldelig måde tilfører legemsbeskadigelse. § 14 giver andre ret til på en hensigtsmæssig måde at fjerne omstrejfende katte fra sin grund. Man har ikke pligt til at yde erstatning, hvis katten skulle komme til skade eller omkomme, når man fjerner katten.

Som katteejer har du ret til at få udleveret din kat mod du betaler for de skader, katten eventuelt har forvoldt på den anden mands ejendom. Nedskydning eller anden form for drab af katten må kun finde sted, hvis kattens ejer er blevet advaret i forvejen og inden for det seneste år. Hvis man ikke kender kattens ejer, er det nok at indrykke en annonce i et lokalt dagblad, med advarslen samt en kort beskrivelse af katten.

Nu er jeg jo så ikke i stand til at skyde med andet end en vandpistol – og reelt er det jo ejeren, der svigter sit ansvar, ikke katten – så kunne jeg endda bare finde ud af hvor ‘synderne’ hører til, så kunne jeg starte med at samle hundelorte sammen i en uges tid og så sprede dem i ejernes haver og så se om de synes, det er rart.

Det er med garanti en hvepserede jeg stikker hånden ned i for uanset hvilken katteejer jeg har talt med, så insisterer de på retten til ‘kattens fri bevægelighed‘.

Men sådan er reglerne altså ikke skruet sammen og jeg har den holdning, at man som katte-/hunde-/dyreejer har en forbandet pligt til at sørge for at ens dyr ikke generer andre.

Bum.

13 Comments

  • Heidi

    hvis katten er tam kan du jo tjekke den for øre mærke. og derigennem finde ejeren:-)

    Der er ikke noget værrere end kattelort. Karla holder vores matrikle “fri” for kattene tør ikke gå herind. og hvis de gør æder hun helt sikkert lorten hvis de lægger en..

    Hvis hundene ikke kommer i forhaven kunne det der hjortetak olie bruges. det hader både hunde og katte. ulempen er at det altså virkelig også lugter fælt..

    • Mette

      Toilettet ligger helt ind ved muren og jeg kan ikke se dem indefra… jeg er to gange kommet hjem og har ‘taget dem i gerningsøjeblikket’ men de er smutte hurtigt igen.

      Kunne jeg se dem inde fra kan du være sikker på, at jeg havde en spand vand stående klar 🙂

  • Monica

    BUM, BUM…

    “..hvis katten skulle komme til skade eller omkomme, når man fjerner katten…”

    jeg ville ikke være kat indenfor Bundys rækkevidde… og han skyder ikke…kan de små røde dog ikke patruljere lidt foran huset i ny og ne…?
    Hos os går kattene laaangt udenom Matrikel Med 1 stk Monsterhund Bundy..:)

    • Mette

      Jeg har heller ikke katte i baghaven… og skulle der snige sig en ind får den ikke lejlighed til at sætte sig til at skide 🙂

  • Anette Bargholz

    Jeg er SÅ enig med dig, Mette…. Og jeg er temmelig træt af, at mange katteejere IKKE tager deres ansvar på sig… Jeg siger det kort: Det er DEM der har valgt at have kat, ikke jeg…! Og jeg har også tænkt den tanke med hundelortene, dog i en anden variant, nemlig at lufte mine hunde i deres have, og gå igen UDEN at samle op, og har også tænkt over, hvad de ville sige til det. Og jeg er absolut ikke katte-hader, men jeg gider ikke deres lorte i min lille have, og slet ikke fordi mine hunde tilfældigvis synes at sådan en kattelort er en yderst lækker delikatesse 🙁 Tag nogle billeder af kattene, og se om de den vej igennem kan finde deres ejere…! Hvad siger hundene til kattene? Balian knækkede jo nakken/ryggen på en kat engang… den var helt inde ved hans madskål… og han var hurtigere end den kunne finde ud af at hoppe over hegnet 🙁 Det var sgu ikke særlig sjovt 🙁

    • Mette

      Jeg er absolut heller ikke katte-hader, men som du siger: det er DEM der har valgt at have kat, ikke jeg…!

      Hundene ville helt sikkert gøre som Balian hvis de fik fat i en kat – men det her ‘kattetoilet’ befinder sig i forhaven, hvor hundene ikke kommer.

  • Susanne

    Som jeg har sagt før, de lader squ ikke deres kat løbe frit omkring, hvis den kostede 10.000 kr
    Jeg ville blive ligeså irriteret som dig, for det er fanme bare ikke i orden.

    • Mette

      Jeg forstår slet slet ikke det der med kattehold. Hvis jeg havde en kat turde jeg ikke lade den løbe frit. Jeg ville ikke kunne sove om natten hvis den ikke kom hjem… måske er det meget godt jeg er et hundemenneske.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *