Til mig fra mig
Julegaven til mig selv er i år en autofokusjustering af mit kamera. Jeg synes ikke, det tegner skarpt mere og det har længe irriteret mig.
Men det er der heldigvis råd for.
I Aarhus ligger nemlig et firma, som er vidt berømt for deres gode kvalitet af service på Canon’s kameraer… helt særligt har de ansat en brite, som skulle være eminent på området.
Jeg kunne godt have sendt mit kamera med posten, men jeg har det svært ved, at skulle overlade mit dyre legetøj i hænderne på det danske postvæsen med risiko for at det enten bliver ødelagt eller ligefrem væk.
Alternativet var at køre ned med kameraet selv og afvente de timer reparationen tager og så køre hjem igen.
Men jeg er så heldig at mit aarhusianske søsterbarn kommer til Hals i den kommende weekend og godt gider lægge vejen forbi Viby og aflevere mit dyre grej i hænderne på Tony.
Der bliver nok lidt stille på billedsiden i en periode men jeg håber, at resulatet i den sidste ende bliver værd at vente på.
Det ærger mig grusomt at jeg lod mig irritere så længe, for justering af både hus og objektiver havde været gratis, hvis kamerahuset fortsat havde være under garanti perioden.
Nåmen sådan er der så meget og det bliver så i stedet julegaven til mig fra mig…
9 Comments
Anders
Kære Mette. En anden gang skal du bare sige til – jeg kører jo normalt over det ganske jylland og indtil april er jeg faktisk på projekt i Århus 😉
Har du udfordringer med afhentning af Canonen, så ved du hvor din private kurer bor 😉
Mette
Tusind tak Anders, det kan godt være jeg kontakter dig omkring afhentning, så slipper jeg for selv at køre ned 🙂
Helle K.
Hvor er du heldig med, at I er på julegave 😉 Jeg ville også være ked af, at skulle stole på Postdanmark til at transportere mit kamera og andre værdifulde effekter – godt du har familie i staden.
Mette
Det skulle i hvert fald sendes som værdipakke – andet ville jeg ikke turde.
Deborah
Jeg kunne sørme godt tænke mig sådan en justering af mit også. Vil du fortælle hvad det koster? Gad vide, hvor man får gjort sådan noget, udover Århus, men det ved min leverandør nok.
Mette
Firmaet har også en afdeling i København. Det koster omkring kr. 800 for huset og kr. 600 pr. objektiv.
Da jeg har uskarphed på alle tre objektiver synes Tony vi skulle starte med huset og så kan jeg evt. selv mikrojustere objektiverne.
Deborah
Okay, det er da til at overkomme, hvad hedder de?
Deborah
Undskyld, det har du skrevet – linket – sorry!