Vi bliver næppe lydighedschampions
Nu har vi snart helt styr på “sit stay” – snart sagde jeg – og derfor avancerede vi i dag til “stå stay“.
Men den er dæleme svær.
Og endnu sværere når det også skal dokumenteres… specielt fordi jeg kun havde medbragt det store objektiv og derfor måtte mange meter bagud før jeg kunne rumme dem i søgeren.
Men det lykkedes.
Et split sekund…
Og så gad de forresten ikke den dumme leg mere!
10 Comments
Birgitte Bonde
🙂 HAHA Mette…det kan jeg tydeligt huske, da jeg som barn havde en labrador 🙂 Hun var den skønneste og dejligste hund, men nøj hvor kunne jeg blive virkelig irriteret på hende, når hun netop havde rullet sig i noget dødt – eller gik ind i andres haver fordi hun havde fået færten af en bold og slet ikke hørte min kalden 🙂
Mette
Det er præcis sådan det er… men vi holder heldigvis af dem alligevel 🙂
Helle K.
De ser ud som om de tænker … nå så det tror hun 😉 Skønne billeder af dejlige hunde.
Mette
Det er nøjagtig hvad de tænker 🙂
Birgitte Bonde
Jeg elsker dine billeder af hundene – de får mig i så godt humør 🙂
Mette
Man bliver også i godt humør af dem in natura. Deres leg, badutspring og indbyrdes sprog giver mange smil på læben… men når de så har rullet sig i noget eller er skredet efter en fasan, så er det nogle møgkøtere 🙂
Monica
herligt! der skal også være plads til det hele 🙂 Bundy ville elske at være en del af al den sjove leg ! han ville nok holde til det i ca 7,5 min… Kondi er noget vi drikker… 😉
Mette
Den gamle kan godt løbe stadig væk men sætter sig som regel bare og kigger på at undersvenden tosser rundt. Når han så har løbet rundt i vilde cirkler overfalder han hende – så hun er en del af legen uden den store bevægelse 😉
Anette
Ha ha – hvor er de skønne 😉 Stå er altså også den sværeste her. Sit og dæk kan “vi” i søvne 😀 god træning
Mette
Hmmm det kan være vi skulle prøve dæk stay i stedet… eller måske bare dæk 🙂