Et hemmeligt sted
Der er god plads i Nordjylland. Så god plads at man snildt kan finde en ugenert plet, hvor man kan gå en time eller to uden at møde et øje. Også midt på dagen på en lørdag.
Et af de steder fandt vi i dag.
Vi sov længe til morgen. Alt for længe og hundene kom derfor ikke til stranden, som ellers planlagt.
Langt oppe af formiddagen kørte vi i stedet på må og få nordpå af Strandvejen og fandt dette smukke sted omkring Gerå.
Langt ude af en grusvej lå et område med gode stier, højt til himlen, lækkert vand og strand samt fine oversigtsforhold, så hundene kunne tumle frit omkring.
Det er ikke sidste gang vi lægger vejen her forbi.
Hundene var trætte efter udforskningen af området… så meget at de stort set har sovet siden.
Kun afbrudt af den vigtige aftensmad selvfølgelig.
3 Comments
Maj-Britt Vestersøe
Nej, og hvor er det godt at du gider. Jeg hader tanken om hunde, der aldrig får lov til at løbe frit og lege
Maj-Britt Vestersøe
Du er ski´ go til at finde de der steder 🙂
Mette
Det er jeg nødt til… det er jo ikke alle steder, jeg bare sådan kan slippe hundene fri 🙂