Badedyret
Lillebror stiller op til modelfoto iført badering. Eller halskrave som det jo er. Hvor kan han dog se ‘stakkels‘ ud (:
Jeg håber, at vedkommende der har fået den gode idé, er blevet præmieret. Den er langt mere bekvem for hunden end den hæslige lampeskærm man normalt får med hjem fra dyrlægen. Der er ingen orienteringproblemer og som nævnt tidligere, tvivler jeg på, at han er klar over han har den på.
Den er muligvis en smule dyrere end plastikskærmen, men når man har givet flere tusinde kroner for en operation, så betyder de par hundrede hverken fra eller til.
Nogen har nævnt, at den ikke er så holdbar til større hunde, men måske findes der flere typer. På denne her model fra ‘Buster’ er den oppustelige del gemt væk bag noget stærkt stof a la beavernylon, og der er ingen risiko for at han får krattet hul på det og punkteret puden.
Vi pakker den snart meget langt væk og så gider vi forresten ikke flere dyrlægebesøg foreløbig.
Capice..!
13 Comments
Dorthe lige om hjørnet
Hvor SER han sølle ud, ha ha, men den er da genial. Hvor får man fat i sådan en? Vores hund rører sig ikke ud af flækken, når han har lampeskærmen på, sidder bare, så det er skisme ikke nemt 😉
Mette
Han havde den på fra dyrlægen. Min dyrlæge og jeg har kendt hinanden i 25 år. Han ved lige præcis hvordan jeg vil ha’ det og ved at havde han udleveret en plastikkrave var den røget direkte i skraldespanden 🙂
Jeg ved, den kan købes i flere dyrehandler og på nettet. Bla. har jeg set den på 4hotdogs.dk – og den kan jo genbruges.
Dorthe lige om hjørnet
Tusind tak 🙂
Kirsten
Super fin halskrave. Hva’ med at påsætte en lille butterfly, nu hvor man kan ane lidt skægvækst? Bare et forslag …
Kirsten
Mette
He he Kirsten – du er da også så kreativ. Nu pakker vi den snart væk og så gider vi ikke se den foreløbig. Med eller uden butterfly 🙂
Monica
genialt med sådan en ring!! du har helt ret, præmie burde uddeles! og lillebror er den perfekte model 🙂
Mette
Den er nemlig skide smart 🙂
Annemette
Nårh hvor er han sølle 😉
Mette
Ja, han ligner en der lider meget… og det gør han overhovedet ikke.
Pernille
Hvor er han skøn 🙂
Mette
Han er den sødeste Lillebror i verden .)
Susanne
Det blik siger, Du vover på at grine 😉
Mette
He he 🙂