Utænkeligt
Kup i Danmark. Militæret har overtaget magten og sat Helle Thorning-Schmidt i husarrest.
Nej vel… hvor utænkeligt er det ikke lige?
(selvom om nogen sikkert godt kunne ønske sig det var muligt)
…
Morgenens langsomhed blev brat afbrudt af en telefon opringning fra en kold og træt Pode, der godt kunne tænke sig at blive hentet hjem fra Nibefestivalen. Og selvfølgelig tager mor chaufførkasketten på og kører til Nibe.
På vejen derud fortalte radioen om nattens uroligheder i Egypten og om 26 dræbte alene i går. Først lever de i mange år i et diktatur. Så får de endelige en demokratisk valgt præsident – omend vist en udueligt en af slagsen, men det kender vi jo godt – og nu er de så tilbage ved scratch med militæret ved magten.
Jeg forstår ingenting. Og jeg forstår slet ikke den arabiske mentalitet.
Mens grønne marker med får, køer, frilandsgrise og sågar æsler passerede forbi sad jeg og fornøjede mig over at bo i det her lille smørhul.