Kan de snart have mere pels
Hvis Deres hund fælder, skal De blot dyppe den i fernis.
~ Garfield ~
Med to hunde som begge er i færd med at skifte pels kunne det godt være nødvendigt med en gang lak.
Jeg børster og børster og børster… og bruger både ferminator og hestestrigle og alligevel kan jeg feje en halv hund op indendørs hver eneste dag. Det er godt man ikke er allergisk over for den slags.
Nåmen på positiv siden, så har de da valgt at fælde på samme tid – det forkorter forhåbentlig sæsonen en smule.
Dyrene… de er kolde som jordbæris!
15 Comments
Anette
Skønt billede 😉 Jeg ville nu prøve med at give lakseolie dagligt. Efter at vores er begyndt at få det for nogle måneder siden har han ikke fældet ret meget
Mette
Jeg er begyndt at give dem lakseolie. Félix var vant til at få det fra hans tidligere hjem, så det er jeg fortsat med og har sat Ninjaen på det også.
Anette
Super – jeg tror det hjælper i løbet af kort tid 🙂
Trine
Viacutan olie…. Det forkorter fældningsperioden betydeligt og så får de en fantastisk skindene pels… Kan købes via tysk hjemmeside langt billigere end herhjemme. Jeg kunne ikke leve uden dengang jeg var ejer af en Ninja 🙂
Mette
Det skriver jeg mig bag øret. Pt. får de lakseolie, men måske er det andet bedre?
Rikke
Nå, så er det altså ikke kun mig der er øm i armene af at børste :-\ Og jeg har endda kun en hund.
Og hundene……de nyder det da 😉
Mette
Ja nyder det gør de… her står de i kø for at komme til 🙂
Inge V.
Uha kender det godt. Den tid hvor huset indrettes med væg-til-væg hundehårstæppe, hvis man ikke er hurtig nok med kosten.
Mette
Jeg har købt sådan en frisør-gummi-kost – den kan altså varmt anbefales. Her i huset er den i brug to gange om dagen i øjeblikket.
Susanne
Uha ja det kan jeg godt huske, hvordan det var, med en stor schæferhund.
Men glæderne opvejer heldigvis alt det sure arbejde der også er, når man har hund, tænker her på en tissevåd “efterårs hund” 🙂
Mette
Jeg har heldigvis et godt bryggers med varme i gulvet, når den tid kommer – så kan de svine af derude 🙂
Susanne
Ja det havde jeg også, det hjælper gevaldigt 🙂
Mette jeg har læst med her et stykke tid, og har villet spørge dig, hvilken optik du har/bruger mest. Billederne af hundene er fantastiske, du får mange gange fanget dem i en herlig situation.
Mette
Jeg har 3 forskellige:
Canon EF 24-105 L IS USM
Canon EF 70-300 IS USM
Canon EFS 60 mm Macro USM
Jeg bruger oftest de to førstnævnte.
Susanne
Tak for svar.
Jeg har:
24-105 L IS USM
70-200 L IS USM
og en 50mm 1,4 prime
min favorit er 70-200 og 50mm-eren, jeg overvejer også en macro.
Må igen sige du har mægtigt flair for foto, det er kanon billeder du tager, og jeg er vild med dine hundebilleder 🙂
Mette
Tak Susanne… det er noget af et kompliment fra en med så lækkert udstyr 🙂
Jeg tror, de gode billeder ofte handler lige så meget af øjnene, der tager dem som af udstyret. Hvis man ikke ved en snus om komposition, så hjælper hundedyrt udstyr ikke.
Og så er det også en fordel at være en PhotoShop haj – hvis nu ikke konpositionen eller lyset sidder lige i skabet, så er der meget at hente her 🙂