Fucking flink

Jeg har været fucking flink i dag… hvis jeg selv skal sige det… og det er jeg nok nødt til, for der er ikke andre til det (:

Der er karneval i dobbelt A.  Nordeuropas største med 20.000  – 30.000 50.000 – 70.000 deltagere (skønnet antal fra politiet). Optogene starter i en stjerne og mødes så og snegler sig dansende og syngende mod Kildeparken, hvor festen foregår til den lyse morgen

Poden og venner skulle starte fra Nørresundby siden kl. 10 og dermed passere Limfjordsbroen. Mor stod selvfølgelig parat med kameraet, men inden jeg kom så langt, var jeg blevet stoppet ved busstoppestedet lige inden broen at en sød anden g’er, som oven i købet havde stærk københavner accent… en dobbelt anden g’er i dobbelt A (;

“Har du en iPhone jeg må låne”

Det viste sig, at hun skulle på arbejde i Hammerbakker som personlig hjælper for en autist. Busdriften var omlagt/indstillet pga. ovennævnte fest og hendes egen mobil var løbet tør for strøm…

Stakkels pige.

Selvfølgelig kunne hun låne min til at give boenheden i bakkerne besked. Det tog lige lidt tid og hun måtte nedslået konstatere, at der ikke var noget nogen kunne gøre… busruten var omlagt helt til kl. 23 og da var hendes vagt forlængst forbi. Jeg ved godt, hvor afhængige autister er af rutiner og kendte ansigter, så det var alt i alt en træls situation både hun og boenheden var kommet i.

Nåmen det kunne jeg jo ikke have på samvittigheden og selvom klokken var 5 minutter i 10, tog jeg pigen ved armen, fandt Poloen og kørte hende til Vodskov.

Fucking flinkt, hvis jeg selv skal sige det (:

Jeg nåede retur præcis som optoget bevægede sig op på broen og gik ikke glip af noget.

IMG_2338

Det er som altid en fest. Fulde, men glade, er de allerede kl. 10 og mange når knap nok Kildeparken før de dratter om.

Dagens bedste kostume på Limfjordsbroen var uden tvivl ‘Anna og Lotte’ her. Der er ikke meget ‘karneval i Rio’ over dem, men det er homemade humor når den er bedst og jeg synes de er SÅ skønne.

IMG_2407

På et tidspunkt kommer der mange flere billeder under ‘Fotoalbum

9 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *