Chanel No. 5
Jeg kan ikke prale af kun at sove i Chanel No. 5 – til gengæld kan jeg i nat lægge mig til at sove under en morbærsilkesommerdyne.
Stærkt fristet af anneds lagde jeg vejen forbi Jysk og nappede sådan en ‘La Palma‘ på bud med hjem.
Nogen vil måske synes det er lidt tidligt med sommerdyne – i weekenden truer de faktisk med nattefrost igen – men når man har en termostat, som i perioder mildt sagt er temmelig ustabil er årstiden underordnet.
Jeg kunne næsten ikke få armene ned da jeg læste nedenstående:
Jeg har helt lyst til at gå i seng… nu (:
Men jeg har en Ryan Gosling film på dvd’en og selvom dynen frister er jeg er næsten sikker på, at jeg sover endnu bedre efter at have set den ham den.
8 Comments
Gitte
Jyllandsposten i dag- artikel om rødkløver ekstrakt og hedeture
http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE5377799/urteekstrakt-mindsker-gener-i-overgangsalderen/
Mette
Det lyder spændende – men indtil videre er det desværre også pænt dyrt i indkøb: http://www.herrens-mark.dk/produkt.php?p_id=35
Jeg håber, der kommer lidt flere spillere på banen meget snart, så der bliver konkurrence.
Kirsten
Den bliver du glad for, er jeg sikker på.
Jeg købte en magen til sidste år og den
gjorde en markant forskel for søvnkvaliteten.
Min indre termostat fungerer heller ikke
men silkedynen gjorde det til at holde ud
om natten. Mon ikke snart den skal findes
frem igen.
Mette
Endnu er den lidt for kold alene – men jeg bruger den under min alm. dyne som jeg nu kan kaste til side uden at blive kold.
Jeg tror, jeg bliver rigtig glad for den når nætterne bliver lunere.
Susling
Apropos: Har du allerede set denne nyhed?
http://www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Dinkrop/Artikler/2013/0424133425.htm
Mette
Nej – det havde jeg ikke set… mon de skal bruge forsøgspersoner så melder jeg mig frivilligt!?!
Koh-I-Noor (Bettina)
Ha ha ha. Den er bare for god med kvinder i overgangsalderen. Du må lige fortælle, om vidunderet lever op til forventningerne 🙂
Mette
I nat har jeg faktisk sovet okay, men hvorvidt det skyldes dynen eller drømmene om Ryan Gosling skal jeg lade være usagt.
Jeg tænker prøvetiden skal være på min. 14 dage før jeg tør udtale mig om dens fortræffeligheder 🙂