Det kribler i fingrene

Tomaterne har fart på – alt for meget fart på.

Jeg er bange for de blive meterhøje før de kan komme i jorden.

tomatspire

Selvom solen skinner og det kribler i fingrene for at så og plante i haven, så er det for tidligt endnu. Jorden er simpelthen ikke varm nok. Slet ikke til tomater.

Men holder vejrudsigten tror jeg på, at det kan lade sig gøre næste weekend.

Måske.

Jeg vil dog i haven på min mandags fridag.  Forhavens bed er en kedelig affære og den har jeg tænkt mig at rydde for gamle planter. Her skal senere plantes nogle buske/træer og sås noget græs, så den er nem at holde.

Den ligger i skygge hele dagen og jeg skal derfor have fundet nogle planter, der kan trives unde de forhold.

Ved du noget om haver og kan gi’ et tip, så tager jeg gerne i mod (:

9 Comments

  • Stine

    Hvor er de bare store dine tomater. Vildt! Vi har lige købt drivhus og får det sat op i starten af maj. Jeg glæder mig SÅ meget. Vi får tomatplanter fra min fætter (der er landmand) som kæler for dem i sit eget drivhus. Sidste år stod de på husets sydside og klarede sig så fint. Men det er også meget koldere i år, så selvom det kribler for at få dem ud må du nok hellere vente… Jeg tror først jeg satte vores ud i midten af maj sidste år.

  • Lone nielsen

    Tomater kan heldigvis udvikle rødder fra stænglen, så når mine er blevet for ranglede, planter jeg dem ekstra dybt, når de bliver pottet om.

    Men det bedste er selvfølgelig at styre sin utålmodighed og ikke så dem for tidligt 🙂

    • Mette

      Det havde jeg godt læst Lone – jeg så også et lille trick (for de utålmodige) med at lægge lidt af stænglen ned i potten og putte lidt mere jord i – men jeg tror, at jeg gør som du siger; planter dem dybere når det skal pottes om…

      Jeg er lidt i vildrede om de skal ud af spagnum potten eller om den bare kan puttes ned i den større potte…

      • Lone Nielsen

        Jeg kender ikke til spagnumpotter. Bruger en potmaker og en stak gamle aviser. Det er langt billigere 🙂

        Men hensigten er sikkert, at de skal pottes med om, så du generer rødderne mindst muligt. De går vel i opløsning, når de kommer i fugtig jord…..

  • Marianne

    planter til skygge….HOSTA er svaret…se evt. enemaerkets-hostahave.dk – der findes bare så mange fine 🙂

    • Mette

      Tak for tippet 🙂

      Hosta havde jeg i en have engang og de er også rigtigt smukke. Det store dækker også hurtigt et stort areal, så man slipper for udkudt i bunden 🙂

  • Lisbeth K

    Tillykke med poden igår.

    Jeg ved ikke meget om haver men vil spørge dig om et råd angående Canon.

    Jeg har et Canon EOS 1000D som jeg har været rigtig glad for. Men det trænger til udskiftning. Hvad vil du anbefale at avancere til når jeg tager mest natur, macro og portrætbilleder? Og i samme anledning kan du så anbefale et rigtig godt macro objektiv? Jeg ved gennem bloggen her at du har stor erfarring udi Canon, så håber du vil svare ærligt og ikke kun i forhold til pris. Håber du finder tid til at svare mig.

    på forhånd tak og dejlig havedag til dig <3

    • Mette

      Jeg har selv EOS 7D og det kan jeg varmt anbefale. Ligesom du tager jeg mange natur billeder og 7D huset er af magnesium og forseglet mod støv og fugt, så jeg er aldrig bange for at tage det med ud i vejr og vind.

      Tidligere havde jeg 20D (i dag hedder modellen 60D) og det var jeg også meget tilfreds med.

      Jeg har et EFs 60 mm macro objektiv og er rigtig glad for det – det er i øvrigt også eminent til portrætter.

      Havde jeg skullet vælge i dag havde jeg nok valgt et med en lidt større brændvidde, fx. Canon EF 100mm f/2.8L Macro IS USM (men det koster også kassen)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *