Hvad tror du? 29. marts 2013 / 12 Comments Hvad tror du egentlig der sker, når to mennesker, der inderst inde holder af hinanden, sætter sig i hver deres skyttegrav med armene stædigt over kors og nægter, at være den der først ‘blinker‘? Nemlig… ikke en skid!
Mette 30. marts 2013 at 05:56 Svar Jeg tænker, at du måske har ret og måske skulle de blot blive i skyttegraven og glemme alt om hinanden.
Maj-Britt Vestersøe 29. marts 2013 at 16:01 Svar Hvad med et godt grin – det kan være så dejligt forløsende……
Mette 29. marts 2013 at 20:26 Svar Helt sikkert… med det ville så igen kræve, at en af de to forlod skyttegraven 🙂 Jeg tænker, at hvis forbindelsen er værd at bevare, at de så finder en vej ud.
Alice M 29. marts 2013 at 12:19 Svar Ikke en skid, før den ene bliver voksen og bider stoltheden i sig og vifter med det hvide flag….
Kat 29. marts 2013 at 10:40 Svar Det er så her man må bryde sammen og gå på kompromis… Hvis stædigheden tillader det. Men en’ skal jo være voksen, hvis det skal lykkes….
12 Comments
Jytte
…. at det forhold før eller siden lider skibbrud!
Mette
Jeg tænker, at du måske har ret og måske skulle de blot blive i skyttegraven og glemme alt om hinanden.
Pernille
Det lyder trist.
Mette
Uvenskab er altid trist…
Gitte
Er du nu “der” igen 😉
Mette
Nope… i mit liv hersker der pt. fred og idyl 🙂
Maj-Britt Vestersøe
Hvad med et godt grin – det kan være så dejligt forløsende……
Mette
Helt sikkert… med det ville så igen kræve, at en af de to forlod skyttegraven 🙂
Jeg tænker, at hvis forbindelsen er værd at bevare, at de så finder en vej ud.
Alice M
Ikke en skid, før den ene bliver voksen og bider stoltheden i sig og vifter med det hvide flag….
Mette
Præcis… og jo længere tid der går jo sværere bli’r det!
Kat
Det er så her man må bryde sammen og gå på kompromis… Hvis stædigheden tillader det. Men en’ skal jo være voksen, hvis det skal lykkes….
Mette
Stædighed er vist nøgleordet her 🙂