Postkort fra et udeliv
Erika frister med en dejlig konkurrence “postkort fra et udeliv” og vil ved samme lejlighed gerne se et par havebilleder.
Det første er et foto, jeg holder rigtig meget af. Synes selv det blev pænt vellykket. Solsorteungerne blev opfostret i min hæk, hvor jeg kunne følge dem fra æg til de pludselig var fløjet fra reden.
Tudsen herunder havde slået sig med på min plæneklipper og jeg var ikke forfærdelig vild med at skulle for tæt på bæstet. Men det lykkedes uden at blive ramt af nævneværdige traumer.
Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig til at jeg stikke mit objektiv i hovedet på den sagesløse natur? Det gør jeg vist ikke.
Jeg glæder mig faktisk helt vildt mig til at ligge derude i jordbærbedet med rumpen i vejret og skyde billeder af de små ting.
9 Comments
Deborah
Rigtig fede fotos, men den tusse – urgh!!! Jeg mangler et macroobjektiv, men det kommer på et tidspunkt.
Mette
Og den var stor og fed og ikke lige en jeg havde lyst til at røre ved, så der blev først slået græs da den var gået sin vej 🙂
Nola
Wouh, geniale billeder!!!! Du kan da bare noget 🙂
Mette
Tak Nola 🙂
Pernille
Så vil jeg glæde mig til at se frembringelserne, fra når rumpen har været i vejret 🙂
Mette
Nu har jeg jo fået en stor have, så der er mange steder, jeg kan ligge med rumpen i vejret 🙂
Erika
Åååååh, wauw Mette. Tak fordi du deler dine helt utroligt fantastiske fotos. Jeg er mundlam af beundring over, hvad du kan. 🙂
Mette
Tak Erika… jeg er vist mest af alt heldig 🙂
Erika
Dygtig er du. Og heldig. Men mest dygtig! 😉