Heartquake
Jeg fik Mads Langers nye album “In these waters” i weekenden og siden har Heartquake kørt på repeat. Næsten.
En skøn lille feelgood perle på en tirsdag (:
…
Feelgood er også tiltrængt ovenpå en ‘underlig’ arbejdsdag.
Fra morgenstunden blev vi præsenteret for et nyt arbejdstidsregistreringsskema, som vi de næste tre dage skal udfylde – hvert kvarter – arbejdsdagen igennem. Vi skal redegøre nærmest minut for minut hvad vi foretager os. Vi har 54 forskellige kategorier af opgaver, som dækker vores arbejdsområde. Vi skal angive hvilke af opgaverne vi er i gang med og hvordan vi arbejder (mediet). Og bliver vi forstyrret skal vi skrive af hvad, af hvem og hvor længe. HVERT KVARTER.
Det gav nogen uro, hysteriske grin og negativitet fra morgenstunden.
NÅ… jamen, hvis det er det de synes vi skal bruge tid på, så gør vi det… men i bund og grund vil vi egentlig helst bare have lov at passe vores arbejde.
11 Comments
qvinde
For nogle er kontrol godt, for andre er det dobbeltgodt. For mig er det helt klart et spørgsmål om manglende lederevner, what the fårk is going on?? Jeg spørger bare..
Anette B
Ved indførelse af dette arbejdsskema, burde der jo automatisk også være en “opgave 55” som du så kan skrive på ved hvert kvarter…!
Opgave 55: Udfyldelse af kvarter-seddel.. 🙁
Mette
Det tidsregistrerer vi skam et andet sted… intet bliver overset i de her dage (:
Som nævnt længere oppe, så tager vi det med et smil… det skal nemlig ikke spolere mit gode humør 🙂
Anette B
Du er FANTASTISK, Mette, super at I kan tage det med et smil 😀 Det er også det rigtige at gøre…! 🙂
Maj-Britt Vestersøe
Det er dog det dummeste, jeg længe har hørt om. I skal så konstant afbryde jeres arbejde…. for at notere, hvad I laver. Har fuld forståelse for enhver hysterisk reaktion 😉
Mette
Det er lige det vi skal – og ved siden af skal vi tidsregistrere. I går brugte vi allesammen en time hver på det her skema… det koster altså mange kroner!
Men det er som sagt kun i tre dage, så vi overlever 🙂
Alice M
Åh gud…
Overvågningssamfundet længe leve.
Og jeg brokker mig over at skulle udfylde en logbog en gang dagligt fordi jeg ikke har tid..
Husk stopuret når nogen kommer og forstyrer…. “Vent vent… jeg skal lige tage tid”
Mette
Tjaaa – og vil vil bare så gerne have fred til at passe vores arbejde.
Vi tager lidt gas på det og er begyndet at tale i talkoder: “jeg tager lige en nr. 53” 🙂
Nola
Sangen kender jeg ikke, må prøve at Google den.
Hmm, det lyder da underligt…. en full control?! Og lidt skræmmende at der skal dokumenteres for hver detalje I foretager jer. I kender ikke formålet?
Nå, men god fyraften til dig 🙂
Mette
Formålet er pt. ikke officielt – men vi ved jo alle, at det er et spørgsmål om at der skal spares ressourcer