Spildt mælk
Som nævnt i mandags frygtede jeg regningen fra boligselskabet på vedligeholdelse af huset, hvor jeg boede tidligere. De er kendt for at tage hårdt fat i ‘misligehold’ og derefter sende meget store regninger ud til tidligere beboere.
Gulvet i min stue fik desværre stemplet *misligeholdt’. Det skyldes udelukkende, at Ninjaen har haft en rød sækkeseng, som til min store ærgelse smittede af på gulvet. Det kommer til at koste mig dyrt… penge jeg ellers ville have fået retur. ØV.
Jeg har i dag modtaget et overslag på det arbejde, der skal gøres og den skide sækkeseng kommer til at koste mig ca. kr. 6000,-.
Heldigvis ser det ud til, at mit indskud kan dække regningerne.
Men 6000… dem kunne jeg dæleme godt have fundet noget sjovere at bruge på! En halv Ninja mere foreksempel.
Er der ikke noget med, at man ikke skal græde over spildt mælk? Det vil jeg så undlade og i stedet glæde mig over, at jeg ikke skal punge yderligere ud.
8 Comments
Susanne
Det lyder godt nok meget dyrt for at få slebet og lakeret et gulv. Jeg har lige fået et tilbud – med faktura – på 22 m2 gulv afslebet og lakeret x 3 for kr. 3.000,00.
Nu tager de vel ikke fusen på dig ???
Venligst
Susanne
Mette
Viceværten fortalte, at det kostede 150 kr. pr. kvm.
Hvis det skal passe med 6000 skal min stue/køkken være på 40 kvm og det er det bestemt ikke. Men det var også kun et overslag – jeg kan håbe, de har sat det højt.
Hanne-Vibeke
Havde det ikke været sækkesengen ja så havde det været noget andet ..
trøst dig med det
Mette
Du har sikkert ret, og så kan jeg jo trøste mig med, at det ikke var værre end mit depositum næsten dækker 🙂
Henny Stewart
Det er yderst sjældent, det er lykkedes mig overhovedet at få noget depositum tilbage. Var der ikke “misligehold”, påstod de, at de ikke kunne leje lejligheden ud, og jeg havde altid sendt opsigelsen for sent. Jeg flyttede sådan noget som 16 gange fra jeg var 17 til jeg var 35. Der blev ikke grundlagt nogen opsparing i de år …
Mette
Havde det ikke været for den røde sækkeseng havde jeg faktisk fået penge tilbage.
Her hvor jeg bor nu skulle der hverken betales depositum eller forudbetalt leje… det bruger man ikke i Hals – til gengæld måtte jeg så overtage huset som det var og selv male hvis det trængte 🙂
Monica
Øv, sådanne sk… Spekulanter….
Mette
Præcis… men jeg vil så lige skynde mig at sige, at jeg synes, at jeg fik en fair behandling.