Ninja på tynd is
To dages frost er ikke nok til frembringe et islag, der kan bære en Ninja. Men ubehaget ved at træde gennem isen var alligevel ikke nok til at afholde hende fra at hente den pind, jeg havde kastet derind (med vilje… dumme dumme mor).
Det var tissekoldt men uendeligt befriende med den klare luft, kigget til sol og himmel og et lille drys sne til at fortrænge dem sidste tids gråhed. Det ser heldigvis ud til at holde weekenden over, så det bliver ikke weekendens sidste udflugt.
10 Comments
Pernille
Jeg synes næsten jeg kan se den karakteristiske rysten af bagbenet efter en tur i det kolde, på billede nummer to 🙂
Mette
Sådan på kattevis? – det gør hun dog ikke 🙂 Det er ikke vandet, men den gyngende grund hun er usikker på.
hennystewart
Det ansigt fortæller mere end 1000 ord …
Mette
Det gør det… rynkerne og øjenbrynene gør hende meget talende og når man har kendt hende altid er man ikke i tvivl om hvad hun vil fortælle 🙂
Lene
Jeg er vild med dine billeder af din fotogene hund 🙂
Jeg er ellers ikke vild med hunde, men er omkring din blog flere gange om ugen.
Får gode billeder og fine historier om dit liv med Ninjaen og om dine vinkler på livet i det hele taget – det giver mig nye vinkler i mit liv 🙂
Ha en dejlig lørdag !
Mette
Hyggeligt at høre fra dig også Lene og hav selv en dejlig lørdag 🙂
Monica
Meget bekymret ninja…
Mette
Meget, men også frygtløs og insisterende 🙂
Anette
Skønne billeder af Ninjaen 😉 God weekend med skønne udflugter til jer 🙂
Mette
Jeg lover dig, at hun så sjov ud… også i hovedet… men den forbistrede pind skulle med 🙂