Alder er bare et tal
Min alder kommer ikke mig ved.
Gammel er noget, man bliver gjort til at sine omgivelser.
Ordene er Susse Wolds – og man må sige hun har noget at have dem i.
Tænk hvem der så sådan ud i hendes alder.
Jeg tænker ikke så meget over det med min alder.
Og dog.
Jeg står overfor at blive 50. Er det ikke nærmest midaldrende? Hvordan gik det lige til? De der rynker ved øjnene… de var der da ikke i går… eller var de? Og de grå hår… er de ikke efterhånden i overtal.
Men når min datter kører bil og min ungdomskæreste har stor måne, så må jeg jo nødvendigvis også være blevet ældre.
Jeg forstår bare ikke, hvornår det skete.
Inden i er jeg jo stadig den samme.
Præcis den samme.
Okay… nogle mange erfaringer er jeg vel blevet rigere, men stort set er jeg stadig den Mette jeg var, da jeg var 17 og 27 og…
Jeg tror, jeg vil sige som Susse: Min alder kommer ikke mig ved (:
(og så vil jeg for resten gøre klar til morgensdagens firmajulefrokost, hvor jeg vil muntre mig med afdelingens 22 årige knægte (: )