Fremvisning af lejlighed og overskæg
Da jeg sagde lejligheden op sagde jeg samtidig ja til at fremvise den for en evt. ny lejer. Hvad jeg ikke havde forventet var, at lejligheden er tilbudt til i hvert fald 11 på ventelisten og at de alle har fået mit telefonnummer :-/
Heldigvis skal de interesserede give boligforeningen besked senest mandag og så er fremvisningerne vel forbi.
Jeg havde ellers mange andre og langt mere interessante ting at foretage mig end at rydde op og gøre rent. Jeg ved godt det ikke er “købere” der kommer og at jeg reelt kan være ligeglad hvad de synes, men jeg foretrækker nu her ser ordentligt ud, når jeg skal åbne mit hjem for fremmede.
…
Jeg ryddder op. Smider væk med hård hånd. Pakker. Det er sundt at flytte, tror jeg… særligt når man ikke hverken har loft, kælder eller udhus. Man får ryddet ud i alt det skrammel man går og gemmer på og aldrig nogensinde får brug for.
For eksempel har vi nok gavepapir og -bånd til at kunne dække årets julegaveindpakning i Magasin.
Eller servietter nok til samtlige fødselsdagskaffeborde i Aalborg og omegn det næste års tid.
Ud med l*****
…
Ninjaen og jeg støtter forresten også Movember… jeg tænker, der vil gå temmelig meget mere end en måned før jeg kan præstere blot en smule dun, så jeg har måtte tage PhotoShop til hjælp.
Hav en dejlig weekend derude.
3 Comments
Anna Marie
Jo, den er i top!
Maj-Britt Vestersøe
Det kan være noget hårdt at få sorteret og smidt ud – men jeg tror virkelig det er meget sundt – det kan nemlig resultere i en kæmpe oprydning på det personlige plan også. Slut med at gemme på dit og dat, nu er det tid til at komme videre i livet.
Da jeg flyttede for 6,5 år siden havde jeg virkelig mange, mange kasser, som pga pladsmangel blev opmagasineret. Kasser fyldt og proppet med ting og sager, som jeg absolut ikke kunne undvære i mit liv.
Der skulle gå 4 år før kasserne blev hentet og pakket ud – og jeg fandt ud af, at de fleste ting og sager ikke længere var vigtige for mig – jeg var nemlig startet på en frisk.
Der var en del mennesker, som fik glæde af min oprydning, de havde lige brug for…..
Så bare kør på, de ting du ikke bruge min. 2 gange om året kan vel gøre en forskel et andet sted.
Håber en eller anden har sagt ja tak til lejligheden 🙂
God arbejdslyst og ha´ en skøn weekend
Helle K.
Jeg holder på, at det er sundt at flytte – og smide ud. Jeg gør det med hård hånd, og det gælder alt – selv arvesølvet er røget i containeren, men det skyldes vist andet og mere end at jeg flyttede …
Jeg hader, når man skal fremvise og have fremmede til at snuse rundt, og jeg rydder også op inden.