Fransk feelgood

Når jeg siger fransk film, er der sikkkert mange, der med det samme rynker på næsen siger: ellers tak.

Flere jeg har talt med var i hvert fald fyldt med fordomme da jeg fortalte, at jeg skulle til snigpremiere på “Intouchables” eller “De urørlige”, som den hedder på dansk.

MEN det er, uden sammenligning, en af de dejligste film jeg har set meget meget længe. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at jeg smilede mig igennem de knap to timer den varede.

Den må du altså bare ikke snyde dig selv for – fransk eller ej – så kast fordommene overbord og køb billet til biffen, når filmen sidst på måneden har premiere in a theatre near you (:

I det franske komedie-drama ‘De urørlige’ kunne kontrasten næsten ikke være større.

Phillipe (François Cluzet) er mangemillionær, bor i Paris’ fineste kvarter og er lam fra halsen og ned efter en paragliding-ulykke. Driss (Omar Sy) er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto.

Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger Driss modvilligt jobbet og forventer at få det kategoriske “nej”, som han er vant til. Men Philippe, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss’ sarkasme og befriende mangel på medlidenhed.

De to oparbejder et usædvanligt venskab, som kommer til at udfordre deres respektive verdensbilleder.

Den franske feel good-komedie ‘De urørlige’ er baseret på en virkelig historie. Filmen har gået sin sejrsgang verden over og har passeret ‘Den fabelagtige Amélie fra Montmartre’ fra 2001 som den mest sete franske film nogensinde.

2 Comments

  • Dorthe lige om hjørnet

    Jeg så forfilm til den, da jeg var i biffen i torsdags – og hold op, det er virkelig en “must see” film. Bare de få minutter man så, og man var solgt 🙂 Det bliver en skøn oplevelse, er jeg sikker på.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *