Pludselig er det forbi…
Sommeren forsvandt lige pludselig og blev afløst af regn, blæst og mørke morgener. Men også med glimt af efterårssol og smukke septemberfarver.
Jeg bokser fortsat med lidt udfordringer i privatsfæren. Ikke noget alvorligt, men alligevel noget der trækker energien ud af kroppen. Når mor sådan hænger lidt med skuffen er det godt, at have en datter som ved at en tom vaketøjskurv, nyvaskede gulve og en hund der er luftet gør hverdagen temmelig meget venligere.
Fik jeg sagt, at sådan en pige har jeg (:
På vejen hjem fra job lagde jeg vejen forbi et sted, som plejer at kunne fylde mig med… latter, glæde, smil. Men det er også forbi. Her er ikke længere hverken varme, smilende øjne eller kram at hente.
Det er ikke afløst af regn og blæst – snarere af ligegyldigt gråvejr.
ØV.
Nåmen… det går nok altsammen, og hvis det ikke gør, så går det også alligevel.
5 Comments
Maj-Britt Vestersøe
🙂 godt at høre – det er vist helt normalt, at ha´ det så´en lidt traaals engang imellem
Maj-Britt Vestersøe
Godt du har en skøn pode 🙂
Håber du snart har bokset færdigt, så humøret kan blive bedre igen
Mette
Det er ikke så slemt, som det måske lyder.
Blot et utryk for at “det hele er ikke fanfuckingtastisk hele tiden” som en anden kommentator herinde har udtrykt det (:
Gitte
Må vist snart komme op og ruske i dig 😀
Mette
Mest af alt skal jeg vist have rusket op i mig selv 🙂