Forfløjen…

Arbejdspladsen er for en stund flyttet til vores hovedstadsafdeling, så mine dage er lange… meget lange.

Klokken er kun 4.30, når vækkeuret ringer på Tingbakken og så er jeg ellers “på” indtil flyet atter lander i Aalborg kl. 17.30.

På det tidspunkt er energilavpunktet nået og det eneste jeg overkommer er, at tage et bad, lidt at spise og så rulle mig sammen på sofaen.

Jeg havde gerne overnattet, men havde en udfordring med at få passet Ninjaen.

Jeg fik i stedet grønt lys til at rejse frem og tilbage og havde håbet på lidt hjælp til at lufte hende midt på dagen… men som tidligere nævnt så var det ikke noget, jeg havde held med at få arrangeret.

Tolv timer er længe at være alene hjemme, min samvittighed ville være sort som jorden, men nogle gange har man ikke noget valg og et par enkelte dage af den slags ville hun såmænd nok også overleve.

Det blev heldigvis ikke nødvendigt.

Hjælpen kom fra hel uventet kant. Ninjaen er simpelthen taget på ferie… for ikke bare gad han lufte hende… han ville gerne have hende på ferie i de dage.

Det ville jeg ønske, at jeg havde vidst inden flybilletterne blev bestilt… så kunne jeg ha’ sovet længe, nydt eftermiddagen og aftenerne i hovedstaden og måske oven i købet ha’ mødtes med nogle af alle de søde mennesker, som siden her har bragt med sig. Næste gang…

I morgen flyver jeg minsandten igen!