Glad i ♥
En af fordelene ved at være rodet er, at man hele tiden gør nye, spændende opdagelser
Sådan siger Peter Plys og jeg tænker, han har ret.
I aftes forsøgte jeg at få styr på nogle store kasser, som jeg opbevarer i det, der burde være garderoben, men som indeholder alt dét vi ikke ellers ved, hvor vi skal gøre af. Vi er hverken beriget med kælder eller loft og det kræver en vis oprydningsdiciplin.
Der er dog ting, som jeg nægter at skille mig af med. Affektionsværdi hedder det (:
Jeg fandt blandt andet en hel kasse med gamle vinylplader. Jeg fandt også en pladespiller. Nu mangler jeg bare at finde noget forstærker halløj og så skal der dæleme spilles gamle LP’er og min datter skal tvangsindlægges til at se/høre, hvordan den slags foregik før iPodens tid (:
Jeg fandt også en gammel scrapbog. Det gjorde mig glad helt ind i hjertet, for den havde overlevet mit ægteskab uden at blive cencureret.
Her kunne jeg dykke ned i billeder, flybilletter og bordingpass. Her var restaurationsregninger, kvitteringen for den ring jeg fik (og stadig har), indgangsbilletter til et slangeshow (somom jeg nogensinde har deltaget i et sådant), diverse natklubbilletter og drinkparaplyer.
Og samtidig kan vi så få aflivet nogle af de myter og stoppet de diskussioner, der knytter sig til disse rejser… nu sidder jeg med beviserne!
Nå.
6 Comments
Rikke
De der kasser er simpelthen fantastiske at finde frem engang imellem. Jeg har også ting jeg troligt slæber med mig fra sted til sted. Kasserne bliver sjældent pakket ud, men jeg kunne aldrig drømme om at skille mig af med tingene. De fortæller historien om mit liv, og ja, man bliver glad i hjertet når man engang imellem dykker ned i minderne 🙂
Mette
… men jeg fik ikke ryddet op og pyt med det 🙂
Jeg gav mig i stedet til at affotografere billederne og dele minderne med ham der du ved nok… og så hyggede vi os lidt med det og blev glade i hjertet 🙂
Rikke
Og hvad betyder oprydning så ? 🙂
Mette
Nada 🙂
Monica
Det var tider… At gemme billetter osv, mine børn fatter slet ikke vigtigheden af dette fenomæn…
Mette
Jamen for hulan… det er alfa og omega når man bli’r ældre og ikke kan huske, hvad pokker man lavede da man var ung 🙂