Prøvnulioghørher
Jeg ved ikke, hvor mange der nåede at læse den ubehagelige og meget personlige kommentar en (selvfølgelig) anonym læser skrev herinde i går…
Jeg er så træt af, at blive ved med at gentage mig selv, men prøvnulioghørher…
Fordi du læser med herinde er det ikke ensbetydende med, at du ved alt om mig eller mit liv. Langt fra. Jeg ynder at sige, at jeg er langt værre end mit rygte. Og det er såmænd ikke helt forkert. Og nej, jeg er ikke uskyldig. Langt fra. Jeg drejer på knapper, hvis de bliver lagt foran mig og ja, jeg kunne sagtens finde på at drive det derud, hvor det føles under huden. Bare for at gi’ nogen noget at snakke om. Forarges over. Sådan er jeg jo.
Og face it… du ved lige nøjagtig kun det, jeg ønsker du skal vide.
Punktum.
…
Noget helt andet er, når ubehagelighederne, som i går, involverer mit liv uden for bloggen og truer med at involvere de mennesker jeg holder af. Så er jeg nødt til at reagere.
Kommentarer kræver herefter min godkendelse før de publiseres og i pausen, mens min pc er til rep, vil jeg overveje, hvad jeg nu gør… både her og der.
20 Comments
Annemette
Der mä sidde nogle mennesker derude bag skaermene der er meget traette af deres eget liv siden de föler sig nödsaget til at “svine” andres!
Jeg forstär ikke hvorfor man ikke bare passer sin egen matrikel, det er da heldigvis ikke ulovligt at “surfe” videre hvis tonen ikke lige passer ens eget temperament, man behöver da ikke begynde at svine folk bare fordi de har en anden mening, livsstil, politisk eller religiös holdning osv – der skal da vaere plads til alle…
Jeg bliver sä irriteret pä alle de mennesker der sidder rundt omkring og mener at de er bedre end andre og dermed ogsä har ret til at udtale sig om alt og alle – det samme med kendte personer, bare fordi en pige/dreng har vaeret med i et eller andet reality program mener nogle at de ved alt om den persons liv og det giver dem ret til at svine og kommentere, det er en underlig tendens …
….. og sä er det endnu vaerre när de gemmer sig bag “anonym” titlen!
Koh-I-Noor (Bettina)
ARGH! Det her pisser mig af. Folk har godt nok for intetsigende liv, hvis krydderiet i deres tilværelse er at genere andre. Men jeg møder dem dagligt, og undres til stadighed over, at de hverken VIL se det eller gøre noget ved det.
Jeg har sq ondt af dem. Stakkels små mennesker uden liv…
Deborah
Nu så jeg ikke kommentaren, så jeg ved ikke, hvor slemt det var og heller ikke i Anita’s tilfælde. Men jeg har i høj grad bemærket, at der derovre ikke skrives noget som helst andet end “om vejret” stort set – forstå mig ret, men noget lige så harmløst.
Jeg kan godt forstå, man bliver ramt, og især hvis det går udover andre. Men som i mange tilfælde – også ude i samfundet, skal der ikke lægges under for “terror”! Hvis det bliver sagt noget, der kan gøre andre kede af det, så må man vel tage en snak med disse “andre” og forklare, at man altså ikke står til ansvar for nogle dumme menneskers handlinger/ord. Dem der kender en, ved jo også godt, hvad sandheden er. Og er de i tvivl kan de spørge. De andre – de kan rende og hønse – det er så bare min holdning!
Jeg kan sagtens leve med, at man skal godkende kommentarer. Det har jeg også været i en situation, hvor jeg var nødt til det. Blev også ganske alvorligt chikaneret en overgang. Men da jeg ikke ligesom reagerede særligt på det, gik det heldigvis over igen. Mon ikke, dette også gør? Jeg vil tro det, uden at vide.
Mette
Jeg gir dig ret langt hen af vejen… men som jeg også svarer Annette B, så ville jeg være ligeglad hvis det kun var mig selv det berørte. Men det her går tæt på et menneske, som jeg er rigtig glad for og så er situationen i min verden en helt anden.
Anita
Deborah – det er ikke altid verden lader sig styre efter, at man godt ved, det vil være mest fornuftigt at snakke om tingene. Engang imellem rækker ingen ord. Det gør det ikke i mit tilfælde, hvor det hele også handler om uskyldige mennesker udenfor min blog… og så kommer min blog dermed til at handle om “vejr og vind”.
Sådan er dét. Take it or leave it.
Deborah
Jeg har ikke prøvet, at det gik ud over andre. Så jeg kan ikke sige, hvordan jeg ville reagere. Men jeg synes, som skrevet ovenfor, IKKE hverken du Mette eller dig Anita, skal lade jer kue. Overhovedet ikke. Nu ved jeg jo heller ikke, om I har prøvet min tilgang til det, men I virker overbevist om, at det ikke virker. Det er jo ikke jer, der har fejlen og det ved de uskyldige bagved bloggen jo også godt, det er jo en del af livet, at der findes den slags dummernikker. Og det ved de jo også. Jeg har intet imod dine vejr og vind indlæg Anita, sådan skal det ikke forstås, men jeg kunne bedre lide din blog før. Det skal ingen hemmelighed være.
Anette B
Hej Mette
Øv øv og øv med øv på…!
Jeg ææælsker dig blog… 😀 Er vild med din vinkel på livet, og det der følger med…!
Jeg har ikke læst det pågældende indlæg – og har heller ikke et behov – men vil (igen) bare lige skrive, at retfærdighed er, at folk der går i små sko, de får store vabler 😀 😀
Mange hilsener
Anette B
Mette
Havde det blot været mig selv, havde jeg været græsk-katolsk. Jeg er så vant til at der bliver sladret og ofte morer jeg mig faktisk over at nogen synes mit liv er så interessant at det er værd at snakke om.
Men her involverer det pludselig mennesker, som jeg holder af og som ingen aktier har i det her – og så er det ikke sjovt mere.
Therese
Æv, det lyder ikke rart. Jeg har ikke læst kommentaren, men har selv oplevet at få trælse mavesure nærgående kommentarer, fra folk i små sko.
Som Anita skriver, “din blog, dine regler”.
Kram fra lille Spunk og fra mig.
Mette
Det var en kommentar til et lidt ældre indlæg og det fik ikke lov at stå mere end knap en time, så jeg håber ikke der var ret mange, der nåede at læse med.
Stine
Ej hvor træls Mette – knus til dig! Heldigvis er vi også rare mennesker herude 🙂
Mette
Det er der bestemt – men det er desværre altid de få, der ødelægger det for de mange!
Gitte
Sikken en røvbanan…. Et lille sølle individ.
Mette
Præcis Gitte… og det værste er, at jeg ikke ved hvem det er :-/
Anita
Jeg har også oplevet det ovre hos mig. Ikke med kommentarer, men med løgne bagom bloggen, hvor det desværre (også) gik ud over mine aller nærmeste. Det har krævet en knivskarp censurering desværre og det er længe siden, der sidst har været skrevet dybt fra hjertet på min blog.
Alternativet er igen-igen at drive en blog, hvor ens navn ikke figurerer. Op i røven med om man “bliver opdaget” af andre bloggere (åh jo, der findes skam enkelte som vil klappe i hænderne og føle sig som helte, når de “finder én” … fat det, hvem der kan), men det er et sørgeligt alternativ som gør, at idioterne får lov at vinde.
Jeg ville ønske, jeg kunne nøjes med at godkende kommentarer, men desværre stikker det dybt og smertefuldt, når det også kommer til at handle om mine familiemedlemmer. Så er gode dyr rådne… og de små mennesker burde have et kæmpe spark i røven!
Pernille
Jeg bliver squ så ked af det, når andre skal ødelægge glæden.
Æv osse!
Mette
Sådan er det desværre Pernille :-/
Anita
Din blog, dine regler. De små mennesker vil altid læse med, men du kan heldigvis bestemme, om de får taleret.
Knus til dig <3
Mette
Det er skide ærgerligt… og ét er at jeg selv får tæsk… det er ligegyldigt… men jeg bliver ked af det, når andre må bøde for det jeg siger eller gør.