Affabel
Apropos det der med at sprede glæde…
Jeg stødte på ordet affabel den anden dag… et underligt ord, som jeg aldrig ville bruge selv, men det dækker perfekt over en af de menneskelige egenskaber jeg sætter mindst pris på
Ordbogen forklarer:
affabel[aZfaObSl] adj. -t, affable
(neds.) som er overfladisk og overdreven venlig han bukkede med et affabelt smil
Smil der ikke når øjnene og venlighed der er tillært/påtaget er sammen med slaskede håndtryk en af mine absolutte yndlings aversioner.
…
I den lokale brugs og Netto er personalet tydeligvis instrueret i at sige hej til samtlige kunder. Det er fint et eller andet sted, at bemærke den enkelt kunde… men for søren… jeg er absolut heller ikke i tvivl om, hvornår det bliver ment og hvornår det ikke gør. Det mindste de kunne gøre var da at vise bare en smule engagement, for det viser sig, at de der gør, faktisk får tifoldigt igen. Og det koster så lidt.
Jeg sidder selv i en servicefunktion og selvom det af og til kan være skide svært, så er den bedste måde at afvæbne en sur kunde netop et stort smil.
Men altså… det skal nå øjnene… ellers virker det ikke.
One Comment
Monica
I hear you… har en bekendt som tilsyneladende er en sød og vellidt dame… populær kan man kalde hende… men hendes smil når ALDRIG øjnene… jeg er faktisk lidt bange for hende…