Somethin’ stupid…
Jeg kan lige så godt sige det som det er… jeg forstår mig ikke på mænd. Jeg tænker, at det helt sikkert er ganske gensidigt. Og er der overhovedet noget nyt under solen dér. Næppe!
Jeg fik overstået en svær, men nødvendig samtale fredag aften. Nytteløst egentlig. Jeg ved ikke, hvad pokker det er, der gang på gang får mig til at tro på, at kvinder og mænd kan være venner.
Det er lidt kompliceret at forklare, når baggrunden er et helt privat anliggende… men i bund og grund tror jeg, at problemet er, at jeg er en kvinde og han er en mand – og der af den grund uvægerligt vil være et gran af følelser og/eller spændinger involveret. I teorien burde venner kunne glædes på hinandens vegne… men er der følelser i klemme, fungerer det ikke i praksis. Har jeg erfaret.
Jeg tænkte (i min naivitet), at det ville være en god ide at sætte ord på … så det der fnidder ikke får lov at være usagt… så vi ved hvor vi har hinanden.
Dét var det så heller ikke!
Jeg lærer det vist aldrig.
Nogle døre må man lukke for at verden kan blive større… (citat Pia og Thomas Helmig)
13 Comments
Sweetymum
Okke dog og Herre Jemeni…..:-)Har erfaret akkurat det samme og bliver sg aldrig klogere….
Koh-I-Noor
Det er desværre også en erfaring jeg har gjort mig gennem livet. Jeg har prøvet igen og igen, men før eller siden går det galt. Det er så lidt der skal til, før gnisten er tændt, og jeg orker ikke gå rundt og passe på alt jeg siger og gør for ikke at sende et signal, der måske kan mistolkes. Men det gør sq ondt, når et venskab ryger på den konto…
Mette
Jeg har også været der før… og jeg er der også igen… håbløs optimist som jeg er!
Pernille
Æv 🙁
Mette
Meget æv faktisk.
qvinde
Overhovedet ikke, men hvis nu vi bare har troen på at vi lægger dem ned til sidst, så klarer vi også de los der snitter os på ryggen undervejs.
Mette
Jeg har ryggen fyldt med ar… men heldigvis sidder de der, hvor jeg ikke selv kan se dem.
qvinde
Mænd er nogle svin og vi nakker dem, slut …
Mette
Sådan..!
Men kan vi undvære dem?
Næppe 🙂
Olines
Av… Sådan må det være engang imellem.
Mette
Det må det… ærgerligt, men ikke desto mindre noget jeg må forholde mig til.
Deborah
Det er en ringe trøst, men du er BESTEMT ikke den eneste!!!
Mette
Det tror jeg bestemt heller ikke… jeg er desværre bare så håbløs optimistisk, at jeg bliver ved med at tro på det 🙂