Ireland here I come
I uge 5, 6 og 7 rejser Poden til Irland for at deltage i arbejds- og familielivet på en lokal gård et sted på den grønne ø.
Vi har i eftermiddag været til møde og er blevet informeret om de praktiske ting omkring praktikopholdet. De er 8, der skal rejse sammen til Dublin og herfra skilles deres veje. De heldige bliver hentet i lufthavnen ved ankomsten, resten skal på egen hånd finde ud til deres praktikfamilie. Et sted i Irland. Selvfølgelig med grundig rejse instruktion… men helt alene.
Vi fik en introduktion til dagliglivet i Irland og mødte sidste hold, der har været afsted. Nogen havde været på store gårde, hvor de blev betragtet som tyende, andre på mindre steder, hvor de var blevet optaget som en del af familien. Men alle var de positive og var vendt hjem med store oplevelser i bagagen.
Da jeg var 17 rejste jeg til Israel. Alene. Da jeg landede i Tel Aviv Lufthavn vidste jeg ikke, om jeg skulle mod nord eller syd. Jeg fandt ud af det. Og det samme gør Poden. Selvom hun lignede en, der havde lyst til at stikke halen mellem benene.
4 Comments
Monica
… det bliver nok værst for moren som sidder derhjemme og sa-a-a-vner…;)
Mette
Selvfølgelig vil jeg savne hende – men tre uger smutter hurtigt… bilder jeg mig selv ind 🙂
Helle K.
Ja selvfølgelig finder hun ud af det 🙂 og det er det dejlige, når ens opdragelse af ungen er lykkedes, så man slet ikke er i tvivl om, at selvfølgelig finder de ud af det 🙂
Mette
Selvfølgelig gør hun det 🙂