Alting får en ende

Mange mange gange i løbet af ugen har jeg taget mig selv i at længes mod fredag.

Særligt de tre første dage trak tænder ud. Torsdagen blev langt mere spiselig. Prinsen vendte nemlig hjem. Han har været savnet og jeg havde glædet mig til, at han igen sad på sin plads (men du får mig aldrig til at indrømme det). Både fordi han er smadder dygtig og en uvurderlig faglig livline, men også fordi vi bare ping ponger godt, ved siden af det faglige. Eller noget.

En travl travl uge fik endelig en ende – og nu glæder jeg mig bare til at komme hjem, smække benene op og være mig selv.

Jeg tror egentlig nok, jeg trænger.