Hellere må jeg det

Græsset trænger til at blive slået. Vasketøjskurven er fyldt. Gulvet trænger til støvsuging og vask. Der har ikke været lavet mad i mit køkken siden i søndags. Opvasken står bare.

Verden blev vendt op og ned i mandags… permanent. Akutfasen og den værste kaos er ved at være over og nu forestår det store arbejde, at finde en hverdag i en anderledes familie. De har kunnet klare sig selv de to gamle… nu er de med ét begge to afhængige af vores hjælp.

Min far er indtil videre i gode hænder, så min mor er den, der er mest omsorgskrævende. Mine forældre har været gift siden 1951 og min mor har aldrig været alene. Hun synes, det er underligt. Hun sover ikke om natten og jeg kan høre hun bliver mere og mere fortvivlet. Min søster er heldigvis genbo til mine forældre og det er guld værd i den her situation. Det gør i hvert fald, at jeg kan sove om natten og passe mit arbejde, at jeg ved der bliver holdt øje med hende.

…

Nåmen det var alle de praktiske hængepartier der kaldte… inden turen igen går til Sygehus Nord, videre til Hals og retur til Vodskov.

Ha’ en god lørdag 🙂

6 Comments

Helle K.

24. september 2011 at 22:51 Svar

Det må være svært, at få amputeret sin anden halvdel efter 60 år – og skulle lære den nye hverdag at kende.
Håber du har haft en god aften – nu er det sengetid 🙂

Mette

25. september 2011 at 13:11 Svar

Jeg tror det er rigtig svært… vi krydser fingre for, at det kun er en midlertidig aputation.

Jens Larsen

24. september 2011 at 17:10 Svar

Tænk sig, at jeg har kendt dig siden 1997 uden at vide du har en familie, og en søster ligefrem… Taler hun lige så meget som dig? 🙂

Mette

24. september 2011 at 19:39 Svar

“Taler meget”… jeg aner overhovedet ikke hvad du mener 😉

Men jo, jeg har en storesøster og niecer og forældre og en datter.

Var det ikke fluer, laks og it-bøvl der var vores fælles omdrejningspunkt? Udover det var vi vel ikke som sådan fortrolige 🙂