En ulykke kommer sjældent alene
På grund af en pludselig opbremsning koliderede to biler foran mig på vej ned af Kirkevej. Bagerste bilist blev så febrilsk, at han satte sin bil i bakgear… og bakkede direkte ind i Poloen.
Stakkels mand… han var grædefærdig… det lykkedes ham at skade to biler med 30-40 km i timen på en stille villavej!
Poloen led dog ingen større skade. Nummerpladen blev lidt krøllet, så da jeg sagde pyt og ikke ville gøre mere ved det, blev han så glad, at jeg helt blev bange for, at han ville kysse mig.
Den skal vel bare pilles af og have et par gok med en hammer, så er den så god som ny.
4 Comments
Olines
Jeg får helt ondt af den stakkels mand. Godt du havde overskud og forbarmede dig over ham! Hav en dejlig søndag.
Mette
Jeg synes ikke der var nogen grund til at gøre et stort nummer ud af en bule i nummerpladen… han havde det rigeligt dårligt i forvejen.
Helle K.
KUNNE du ikke have givet ham et kys, bare som afslapning? 😉 Du skal nok få banket den pæn igen.
Mette
Det kunne jeg vel… han var ret sød, men en anelse for ung 🙂