Husk at stemme
I mine meget unge dage havde jeg et par temmelig gamle “svigerforældre”. Faren var sådan for alvor socialdemokrat. Det var aftenen før et valg og i en familie, som også omfattede en håndfuld drengebørn, som både var politisk aktive og diskussionslystne faldt talen omkring middagsbordet naturligvis også på valget. Jeg interesserede mig ikke en pind for politik og det gjorde moderen heller ikke, men modsat mig (som klogeligt min mund) elskede hun at provokere familiens mandfolk.
Hun indskød derfor – meget henkastet – at hun ville afvente afslutningsdebatten og så ville hun stemme på ham, der havde det pæneste slips på. Herefter forsvandt hun skyndsomt, mens far og sønner på et splitsekund groede højrøde horn i panden og røg i totterne på hinanden… mens hun smilende gik rundt ude i køkkenet (-:
Nu er der ikke længere så mange slips i dansk politik… så jeg vil hellere igen citere Susling
Husk at stemme og husk også, at det ikke er alle, der har det lige så godt som dig. Dem skal vi også rumme. Så sæt krydset et anstændigt sted, der gavner flere end dig selv.
Og det vil jeg så gøre!
Godt valg og så smil for satan. Uanset hvem der vinder/taber skal det nok gå alt sammen.
One Comment
Anita
Nemlig! Det blir’ SÅ godt og det er den rene vidunderlighed at have retten til at være medbestemmende. Vores demokrati virker, som det skal.
Jeg har en bedsteven som elsker at kaste samme slags ‘drillende’ bombe under mig, når han vil have gang i de politiske kedler – han forsvinder dog ikke ud af rummet. I weekenden lykkedes det ham ikke at få ild i kedlen, for jeg NÆGTEDE at diskutere det denne gang. Vi tilhører i øvrigt “hver sin farve/blok”, så bølgerne kan gå rigtig højt, når vi forsvarer vores mærkesager og sikke en fest, vi har 😀
Rigtig godt valg 🙂