Senere… langt senere
Når der er gået en årrække efter et kærlighedsforhold er slut fortaber det sig ofte i glemslen, hvorfor det gik galt (med min hukommelse er det mere reglen end undtagelsen).
Nogengange kan man så være så heldig, at sådan et forlist forhold, selv mange år efter, kan danne grundlag for et spirende varmt venskab.
Jeg har oplevet, at den slags venskaber oven i købet har rigtig mange fordele, fordi man kender hinanden… på godt og ondt.
Og det andet… jamen der har vi jo allerede været, så den fejl behøver vi ikke begå igen.
…
Dengang var den her moderne… jeg synes rent faktisk stadig den er ret smuk…
7 Comments
Anita
Godt sagt i kommentaren, Mette; det er, som at komme hjem. Sådan har jeg det, når jeg lytter til mange af Annes sange og der kan spindes små historier til rigtig mange af dem.
Jeg har altid haft det ligesom Lina med sangen ‘Forår’. Jeg kæmper voldsomt med en ustyrlig trang til at græde, bare jeg hører de første linjer og jeg kan næsten ikke synge med. Puuuh, den rører mig mere end noget andet.
Damn, jeg elsker det program! 🙂
Rikke
Han sang den så smukt, og du er ikke den eneste der har bittersøde minder her. Og de her helt specielle venskaber, de er bare fantastiske.
Mette
Det er næsten som at komme hjem… man behøver ikke forestille sig, man har været både hudløse, grimme og nøgne sammen… det giver grundlag for noget særligt.
Du får lige hele historien en dag… over en kop te 🙂
Rikke
Ihh, det ser jeg frem til 🙂 Kan jo komme op en tur når jeg får min ny bil, som min helt specielle mekaniker er ved at finde til mig 😉
Mette
Du skal være hjertelig velkommen… og jeg lover ikke at bage boller 😉
Rikke
Dem kan jeg tage med 😉