Halvvejs i ferien
Jeg granskede længe min hukommelse for at finde et eller andet klogt varsel, der kunne sige noget smart, når en tudse okkuperer ens græsslåmaskine… gerne noget, der inkluderede en advarsel mod at slå græs. Jeg fandt ikke noget. Desværre.
Hr. Tudse – stor og væmmelig – måtte lempes et andet sted hen. Og græsset blev slået.
Poden er smertestillet, har fået “morgenmad” på sengen og ligger nu og venter på at førstnævnte virker. Hun bliver desværre temmelig sløv af de piller hun får. Tilgengæld er de effektive mod de smerter, der er uundgålige efter en operation og det må trods alt være det vigtigste.
Hun tager det nu i stiv arm. Det hele. Lige bortset fra når hun skal i bad, får bandagen af og kan se operationsstedet… det ser pænt ud, sårene er dækket af brun plaster men alligevel er synet nok til næsten at sende hende til tælling 😉
14 Comments
Katrine
Altså… Da vi i vores dunkle fortid var naboer, havde jeg en tudse i reolen, og et hysteri-anfald der gav genlyd i Hammer Bakker!!!!
Har det lige som Nanna, kan klare alt, bare det IKKE er på egen krop…
Mette
Jeg var vist ikke hjemme den dag… ellers havde jeg kunnet huske det 🙂
Sweetymum
Selv bag det vortede ydre…. banker der et hjerte….Kanon billede
God bedring til datteren
Mette
Det gør der nemlig og derfor blev den også nænsomt lemptet ud 🙂
Gitte
Føj en grimmer karl….
God bedring til Nanna.
Mette
Rigtig grim… og tak 🙂
Per
Saft tudseme et fantastisk billede 😀
Mette
Tak Per 😀
ThinkingSpace
Du kan få selv den grimmeste tudse til at fremstå som et smukt motiv. Respekt!
Fortsat god bedring med poden. Jeg kan godt forstå, at det er svært, når man kan få øje på sporene efter operationen. 🙂
Mette
Tak for det… til begge 🙂
Kirsten
Rigtig god bedring med poden, det skal nok blive godt, kan høre at hun får den omsorg der skal til:-)
Og jeg har så lige reddet et tudse ud af min ene gummistøvle;.)Støvlerne står i vores baggang og om jeg begriber hvordan tudsen er kommet derud….Er det bare mig, eller er der kommet flere – og mere ‘nærgående’ tudser de senere år? Bliver jævnligt nødt til at hjælpe en ud af stuen, det har vi altså aldrig oplevet før.
Mette
Jeg tror du har ret i, at der både er flere og at de er mere nærgående. Jeg har også haft en siddende under sofabordet, som måtte hjælpes ud ved hjælp af en bøtte og et stykke pap… jeg rør helst ikke ved dem 🙂
Heidi
Som altid gode billeder. Og fine motiver:-)
Håber det skrider godt fremad for datteren. Det kan jeg jo høre det gør.
Jeg er jo i en branche hvor vi operere en del og jeg var engang også paniske for blod, sting og alt hvad der dertil høre.
Idag kan jeg klare det meste. Dog lægger jeg mig stadig ned hvis jeg skal have taget en blodprøve… Snak lige om tøs…
God bedring og god ferie
heidi
Mette
Jeg synes ikke, hun sådan normalt er sart – men jeg antager det er anderledes, når det er ens egen krop der er skåret op og syet.