Dagen efter dagen derpå

Poden var knap så kæk i formiddag, da bandagerne skulle pilles af før hun skulle i bad… faktisk blev hun temmelig bleg og måtte ind og ligge på min seng, før vi kunne fortsætte (-:

Det er svært at vurdere resultatet på nuværende tidspunkt. Operationsområdet er hævet og plastret til. Det ser umiddelbart pænt ud, men det blev understreget flere gange undervejs, at det først er om 6-9 måneder, man kan se det endelige resultat og der kan gå endnu længere tid før arrene bliver pæne. Hun er syet med fine selvopløselige tråde… som vist har en tendens til ikke at ville opløses helt… men det gi’r pænere ar og så må vi tage den lille gene med, at måtte til lægen et par gange, hvis der skal fjernes småtråde.

Hun er stille og træt – meget træt – hvilket vel er ganske naturligt. Hun har dog både været med ude med den rødhårede og nede og handle.

…

Jeg blev ønsket god weekend i dag og tænkte, “hvad mener han?“. Jeg har mistet en lille uge tid i alt det her hospitalshalløj, for det er da ganske rigtigt både fredag og weekend. Ikke at det gør nogen særlig forskel for os. Nanna bestemmer hvad hun orker og jeg forventer ikke, at det bliver ret meget.

Og ikke nok med at ugen er omme… vi er også – ubemærket af os – gået ind i den første efterårsmåned. Sensommerforvirret er bien herunder er vist også, hvis den tror den kan kan få næring ud af Poloens blomster.

Go’fredag og go’weekend 🙂