Midt i ugen
Jeg havde en forventning om, at der ville være stille på jobbet i den her uge… troede folk fortsat holdt ferie… at jeg kunne slippe lidt nemt gennem at være alene på pinden de her 4 dage. Men sådan kan man tage så grueligt fejl. Der har været tryk på fra 7 – 15 både i går og i dag – og er det sikker også i morgen. Der kommer fortsat spørgsmål og opgaver, hvor jeg er helt blank. Noget kan vente til min makker dukker op på mandag, men andet er jeg nødt til at løse efter bedste evne. Her og nu.
Oraklet sidder overfor. Han ved det meste. Og ved han det ikke, er han villig til at hjælpe med at finde en løsning. Ikke uden lidt mundhuggeri, men så er det godt jeg kender ham. Han mukker, jeg venter og så kommer hjælpen lige så stille (-;
Vi har sådan en lidt pudsig omgangsform. Vi småmundhugges en del og er sjældent enige om noget som helst – men er der andre, der blander sig, holder vi sammen. Som ærtehalm.
Et andet orakel fiksede skiftet til sommerdæk på Poloen. Uden mukken 🙂
Gode kolleger er ikke sådan at kimse ad!