Enden på den ferie

Nå ja… så blev det alligevel ikke i dag støvsugeren blev luftet. Men skidtet ligger der såmænd nok også i morgen!

I stedet for at køre med støvsugeren kørte jeg Poloen til Hals for at hente mine sommerdæk… jeg tror risikoen for sne og frost er definitivt slut for denne vinter, så jeg må hellere følge trop og få skiftet.

Mens vi drak kaffe på terrassen spurgte jeg min far om anvisning på at fjerne den smule rust, der er omkring Poloens bagrude og ved den ene dør. Før jeg fik set mig om, havde min far fundet alverdens remedier og var gået i gang med projekt rustfjernelse.

Da først overfladerusten var fjernet kunne vi se, at skaderne faktisk ikke er så omfattende som først antaget. Heldigvis.

Nu ved jeg så hvordan man gør, og da jeg kom hjem bestilte jeg en spraydåse i den originale lakfarve “LA5T Middelbalu met”. Jeg håber, jeg kan få repareret skaderne lidt pænt, men vigtigst er det alligevel at få stoppet udviklingen af rust.

I morgen er det igen arbejds- og skoledag. Hverdag. Poden gav udtryk for, at hun ligefrem glædede sig til at komme i skole igen. Jeg ved ikke helt, om jeg vil bruge ordet “glæde mig”… jeg synes jo lige det gik så fint med at holde fri, sove længe, læse i solen, dandere den… og desuden er jeg vist alene på pinden… så glæde mig er et lidt stærkt udtryk at bruge!

Vi sluttede påsken af med en lang fjordtur og med hver vores is i hånden – den rødhårede fik lov at slikke det sidste af pinden. Fornøjelsen var stor og hun endte med næsten at spise pinden også.

 

 

 

One Comment

  • Charlotte

    For dælen Mette …… SKØNNE tøser du har.
    og så tager du altså bare fantastiske billeder.

    God arbejdslyst idag 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *