Natligt eventyr

Jeg var på ferie sydpå og var havnet på et diskotek i selskab med en for mig ukendt ung mand…. en meget ung mand med rødligt hår, som på dette tidspunkt var blevet så fuld, at han lå og sov. Jeg så J også var til stede. Alene. Tæskelækker som altid, så jeg rykkede over til ham. Festen var efterhånden død, så jeg foreslog, at vi gik videre og fik en øl et sted. Da vi kom ud befandt vi os i et område, som virkede “krigsramt”. Varmt, goldt, tørt og med folk klædt i kaki.

J havde fra diskotekets mørke og til den brændende sol transformeret sig til en “ninja”, som havde til opgave at hjælpe mig tilbage til mit hotel. Hans ene underarm var tæt dækket af et mønster bestående af store prikker og 2 x 3 bogstaver “trf” og “bmn” – over det hele og meget symetrisk. Der var også tatoveringer på indersiden af fingrene – her var de farvestrålende og tegneseriefiguragtige.

Jeg spurgte, hvad bogstaverne på underarmen betød, men fik ingen svar. “Er det noget militært” og det blev bekræftet at det var!

Vi begav os ud på en støvet landevej – uden udsigt til at få denne her øl. Vi tomlede. Flere stoppede men så snart de fik øje på J, råbte de noget grimt, kastede håndtegn og ville ikke have os med.

Vi kom forbi en landevejsbod, hvor vi købte vand og hvor J overraskede mig ved at tale sproget flydende. Det lød slavisk – hvilket passede meget godt med det sted vi befandt os – og jeg tænkte beundrende, “er der overhovedet noget den mand ikke kan?“.

Da jeg vågnede havde vi lige – efter en del uforståelig snak – fået et lift på ladet af en gammel lastbil, hvor der i forvejen lå 5-6 mænd og flød i solen.

Selvom jeg var i selskab med det nærmeste jeg kommer en superhelt, så var det altså rart at vågne til en solbeskinnet og fredelig søndag i det Nordjyske 🙂

 

 

7 Comments

  • Koh-I-Noor

    Jeg sidder tilbage med tanken, om du er ved at skrive en roman, eller du fortæller om en oplevelse?!? Du burde skrive en novelle eller roman, Mette. Du skriver SÅ godt!

  • Helle K.

    Arj sådan nogle spændende drømme drømmer jeg aldrig 🙂
    Jeg har fået at vide, at det er følelserne i drømmen (glæde, had, sorg o.s.v), som man kan tolke – og ikke personerne 😉

    • Mette

      Jeg kender ikke noget til drømmetydning… jeg ved ikke engang, om jeg rigtig tror på det. Jeg betragter vist bare mine drømme som et udslag af en lidt livlig fantasi 🙂

    • Mette

      Jeg tror du har ret – i begge dele – og når jeg nu ikke kan få ham i virkeligheden, så er det jo godt, at jeg kan i drømmene.

      Zulu sender vist Rambo her i påsken – måske har underbevistheden også set tv-programmet 🙂

      Selv dejlig søndag.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *