In your dreams…

– Er der noget galt..? Du er så stille!
– Næ..!

Hvad havde h*n egentlig forventet? At jeg krængede min sjæl ud efter h*n sked på mig, da jeg havde allermest brug for en ven?

Gode kolleger… ja! Venner… nope!

(ikke at jeg ikke er glad for omsorgen – for det er jeg – fortroligheden er der bare ikke længere)

…

Nå, men ellers så blev tirdagen lidt bedre end mandagen. I hvert fald på humørsiden.

Jeg flyttede ind i min 3. job computer… jow jow på én gang… altså bare midlertidig. Måske. Den nye er en super lækker stationær, som skal stå og brumme 24-7. Den lille bærbare tager jeg med mig hjem og så kan jeg nemlig – via remote desktop – arbejde hjemmefra på den computer, der står og brummer i firmaet uden at behøve døje med den langsommere netforbindelse hjemme. Smart eller hvad? Ikke fordi jeg skal arbejde fra Vodskov sådan i større omfang, men når nu Poden skal opereres og behøver min hjælp, er det rigtig dejligt at kunne arbejde hjemmefra og ikke behøve bruge al ferien som sygeplejerske.

Det var tirsdagen hvor min ene skrivebordsmakker sendte mig en Youtube video, som gav varme i kinderne… jeg havde set den utallige gange før. Selvfølgelig.

Det var også tirsdagen, hvor et par afdelinger holdt prikkerunde og vi måtte sige farvel til 29 (tror jeg det var) gode kolleger. Ikke just nogen humørspreder.

Og tirsdagen hvor Poden skulle låne Poloen (jo du læste rigtigt) fordi hun havde inviteret sin far ud at spise… jeg tror hun lod ham køre. Og betale.

Og tirsdagen før den onsdag, som er min sidste arbejdsdag før påske. De sidste feriedage skal skydes af, Poden har fødselsdag, jeg har bestilt håndværkere, vi skal til barnedåb, og svendegilde, Poden skal starte job og 117 andre ting.

Og sidst var det også en tirsdag, hvor ham Morten Ingemann igen var ophavsmand til en herlig  forløsende latter… PJOVERT… jeg elsker det udtryk.