Dagen før…

Jeg startede dagen i den tro, at det kun var onsdag… og hvor glad bli’r man så ikke lige, når man kun når et par timer hen på dagen og finder ud af det rent faktisk er torsdag og dermed kun en dag til weekend! Og oven i købet en, der er forlænget frem til tirsdag morgen 🙂

Jeg har nævnt det før og gør det gerne igen. Jeg er vild med det her nye job, jeg har fået mig. Men for pokker hvor det også trækker tænder ud. Og hvor er weekenden velkommen. Vi løber stærkt i øjeblikket og der skal holdes mange bolde i luften af gangen. Dagen flyver afsted og hovedet summer, når Poloen kører nordpå. At tage den rødhårede, køre ned til fjorden og gå en lang tur er ren terapi. Jeg har sågar overvejet om ikke tiden er kommet til igen at finde løbeskoene frem… jeg tror, det vil gøre mig rigtigt godt på både fysisk og mentalt.

I dag var der ekstra dejlig ved vandet. Vinden var en smule kold, men solen varmede alligevel på næsen. Der var ikke et øje dernede og rødhårede nød en times herlig frihed.

Poden er ikke hjemme, jeg har nem mad, aftenen skal spenderes i godt selskab og så er det jo allerede fredag i morgen… bedre udsigter er vist svære at finde lige nu!

2 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *