Det uregerlige hjerte…
Jeg drømte om (…) i nat. Meget. Troede egentlig jeg havde sagt endegyldigt goodbye adios farvel.
Længe. Meget længe. Alt for længe… var min verden, mine tanker og alle mine drømme kanaliseret ét sted hen. Det var dengang. Og jeg havde overbevist mig selv om, at jeg var kommet dertil, hvor jeg kunne sige… Frankly my dear, I don’t give a damn… men underbevistheden og mavefornemmelsen denne morgen siger noget andet!
Pisosse! Det er ik’ lige det, jeg har brug for nu.
Hjertet har vist sommetider sin egen agenda, som forstanden intet kender til.
5 Comments
Monica
uhu… så er det jo godt hovedet er med…
Pia
Hjertet har det simpelthen med at modarbejde mig, til tider, og det er godt nok røvirriterende, grrr
Bedre held for dig Mette, må sgu da kunne lade sig gøre
Mette
Det er så skide naivt det hjerte… det fatter ikke de beslutninger, der er taget og reagerer helt spontant med hjertebanken og hvad har vi..! 🙁
Deborah
Sådan skal det vist være. Man har et standpunkt til man føler et nyt eller noget 🙂 Men kan/skal beslutninger ikke ændres er det jo noget møg. Lørdagstanker til dig!
Mette
“Kan” er desværre ikke en mulighed her. Ellers havde jeg gjort det forlængst.
Jeg må holde fast i at glemme mavefornemmelsen og drømmen hurtigst muligt 🙂